Tavle

En undersøgelse foretaget blandt skolebørn af et kriminologisk forskningsinstitut i Niedersachsen viser, at 67,8 procent af de unge muslimer i den tyske delstat mener, at Koranens regler er vigtigere end Tysklands love.

Ifølge undersøgelsen, som er omtalt af Bild, mener 51,5 procent af de unge muslimer, at kun islam er i stand til at løse vor tids problemer, mens 45,8 procent af de unge muslimer mener, at islamisk teokrati er den bedste styreform.

35,3 procent siger, at de forstår vold mod dem, der fornærmer Allah eller profeten Muhammed, og 21,2 procent siger, at den vestlige verdens trussel mod islam retfærdiggør, at muslimer forsvarer sig med vold.

ANNONSE

Svarene vækker bekymring hos spørgerne fra Kriminologische Forschungsinstitut Niedersachsen (FKN):

“Tallene fra den seneste undersøgelse i Niedersachsen giver anledning til bekymring og viser, hvor vigtig politisk uddannelse i klasseværelset er,” siger Carl Philipp Schröder fra KFN til Hannoversche Allgemeine Zeitung.

En journalist fra Bild beskriver undersøgelsens resultater som rystende, men får at vide af migrationsforskeren Ruud Koopmans, at det har været kendt længe, og at budbringerne er blevet chikaneret lige så længe. “Videre til den næste iftar med islamisterne,” konkluderer Koopmans syrligt.

 

Kjøp Ruud Koopmans’ bok!

 

ANNONSE

Mest læst