Kommentar

 

Den seneste tids voldsomme protester i Iran og Kina illustrerer, at hvis verden skal reddes, kommer redningen ikke fra det dekadente Vesten, som har besluttet at begå selvmord i et orgie af woke-politik og sexoptog, men fra diktaturstaterne. Altså stater hvis befolkninger har andet at bekymre sig om end klimaforandringer, om mænd kan føde børn, og hvor onde hvide mænd var for to hundrede år siden.

Intet illustrerer vel bedre fænomenet end de udtalelser, som Vestens førende guru, Klaus Schwab fra World Economic Forum, for nyligt har fremsat om det kommunistiske Kina som forbillede.

I et interview med det statsejede kinesiske medie, CGTN, roste Schwab det kommunistiske regime for at indtage en førerrolle, når det gælder hans vision om kapitalismens ”Great Reset” og dermed bane vej for ”morgendagens verden”.

”Jeg respekterer Kinas resultater, som er overvældende. … Jeg tror, at det er en rollemodel for mange lande”, udtaler Schwab, som ser frem til, at Kina får en stærkere stemme i Davos, hvor WEF’s centralkomite holder til. I den forbindelse udtrykker han håbet om, at verden vil lære at værdsætte de principper, som er vedtaget af det kinesiske kommunistpartis kongres.

ANNONSE

Det er forståeligt, at Schwab kaster misundelige blikke på Riget i Midten, hvor man har indført et ”socialt kredit”-system – en slags karakterbog, som hver kineser er udstyret med, og som viser, i hvilket omfang indbyggerne retter sig efter kommunistpartiets ordrer.

Hvis Schwab og hans venner i EU får det, som de vil have det, kan vi forvente at blive belemret med et klimapas, der viser vores CO2-aftryk, og som giver adgang til en række fordele, hvis man har været sød. Systemet blev afprøvet under coronaen, og det er lige til at trække ud af skuffen og genbruge, næste gang den globale ordens bagmænd vil banke befolkningen på plads.

Klaus Schwab kan glæde sig over at nyde udbredt støtte i den vestlige verden, bl.a. fra Canadas premierminister Justin Trudeau, som afskaffede demokratiet for et par år siden, og herhjemme fra politikere som Lars Løkke Rasmussen og Ida Auken.
Derimod kniber det med støtten til de forenede kommunisters projekt hjemme i Kina, hvor folkeskarer på det seneste er gået på gaden for at protestere mod kommunistpartiets hårde undertrykkelse, som bl.a. har medført, at folk er blevet låst inde i deres hjem og overladt til sultedøden.

Et andet forbillede for Den Store Omstilling kunne være det islamiske regime i Iran, som indtil nu har haft succes med at regulere borgernes liv i mindste detalje. Men heller ikke her virker opskriften så godt, som verdensherskerne kunne ønske.

Af et nyt studie fra Tony Blair Institute for Global Change fremgår, at 84 pct. af iranerne ønsker en regimeforandring. Studiet viser også, at det iranske samfund er blevet mere sekulært, og at det gælder begge køn og alle aldersgrupper, uanset om folk bor på landet eller i byen. Et stort flertal (70 pct. blandt mændene og 74 pct. blandt kvinderne) modsætter sig regimets påtvungne tildækning af kvinder, og over tre-fjerdele betragter religion som uvigtig i deres liv og foretrækker en sekulær stat i stedet for mullahernes teokratiske regime.

De seneste demonstrationer mod styret har spredt sig til 140 byer. Ifølge menneskeretsaktivister er mindst 326 demonstranter, deriblandt 43 børn og 25 kvinder, blevet dræbt af sikkerhedsstyrkerne.

Det er tankevækkende, at kinesere og iranere kæmper med næb og klør mod diktaturer, som EU, WEF, WHO er i fuld gang med at påtvinge os i Vesten.

ANNONSE

Mest læst

Al-Araberlingske