Kommentar

Landslagstræner Kasper Hjulmand siger i et interview med Jyllands-Posten at han tænker meget på at de ikke får lov at gå ud på banen med OneLove-armbindet. Hjulmand kan ikke forstå afslaget. Han mener at OneLove ikke er politisk. Det er det samme som at sige at LGBTQ er en universel norm. Men da kan man ikke spille fodbold i et islamistisk land. Al balladen omkring Pride-værdierne kan koste Danmark slutspillet.

»Der er ingen som helst undskyldninger i det, jeg siger nu i forhold til den måde, vi spiller fodbold på. På ingen måder. Men som person og som menneske har jeg det svært lige nu. I dansk fodbold har vi sloganet ”En del af noget større”. Lige nu er jeg ikke sikker på, at jeg er en del af noget, jeg bryder mig om. Jeg elsker fodbold, forskellighederne, forskellige folkeslag, men jeg synes, det er vigtigt at skifte retning. Forhåbentlig vil unge, progressive mennesker træde ind der, hvor beslutningerne skal tages. Det er en af mine drømme. Og at vi har mere medfølelse med hinanden i verden,« sagde Kasper Hjulmand efter kampen.

Mangefold seksuelt betyder mere for Hjulmand end Danmark. Woke er den ultimative politisering. Woke anerkender ikke at andre kan have opfattelser der også er gyldige. Derfor har Hjulmand det ondt. Han kan ikke forsone sig med at det findes steder i verden hvor woke ikke hersker. Men dermed kommer han også til at afsløre hvor imperialistisk ideologien er.

Det siger sit om miljøet i dansk topfodbold at heller ikke Simon Kjær kan forsone sig med at de ikke kan promovere Pride under et fodbold-VM.

Anfører Simon Kjær, manden der skulle have taget armbindet på, kaldte det »latterligt«, at landsholdet ikke fik lov af Fifa.

»Jeg kan ikke forstå, at man kan komme til et sted, hvor man kan risikere at få et gult kort ved at gå ind over linjen. Så begynder det at gå ud over det sportslige. Og vi har hele tiden sagt, at det sportslige kommer vi ikke til at gå på kompromis med. Jeg kan godt forstå, hvis nogle siger: Tag nu det gule kort. Men hvad så hvis der efter fem minutter kommer en situation, hvor jeg får et tilfældigt gult kort og dermed rødt kort og sætter hele holdet og Danmark i den situation? Det kan man ikke spille ud fra,« sagde Simon Kjær.

Det danske hold opfører sig som børn der ikke kan respektere at det er hjemlandets regler som gælder. De har vidst i ti år at de skulle spillet i et islamisk land. Nu stejler de over at de ikke kan demonstrere deres politiske korrekthed foran øjnene på hele den muslimske verden.

ANNONSE

»Jeg bruger for lang tid på at gå rundt hver dag for at finde ud af, hvordan jeg skal håndtere dette her. For der er så meget, jeg har lyst til at sige, så meget, jeg har lyst til at gøre. Jeg er der 100 pct. for holdet. Men jeg går rundt om mig selv og har svært ved at finde mig selv i dette her,« sagde Kasper Hjulmand.

Hvis man skal tro Hjulmand på hans ord bruger den danske landslagstræner så meget tid på seksuelt markeringsbehov at det går ud over indsatsen for laget.

Fodbold er et spil og woke tror at man kan spille med alt. At alt er en leg. Det er det ikke.

 

https://jyllands-posten.dk/sport/ECE14614957/kasper-hjulmand-lige-nu-er-jeg-ikke-sikker-paa-at-jeg-er-en-del-af-noget-jeg-bryder-mig-om/

ANNONSE

Mest læst

Lang dags rejse mod nat

Vestens triste eftermæle