Nyt

En 27 år gammel dansker står for retten i Aalborg tiltalt for forsøg på drab. Politiet kom over et manifest på 150 sider hvor det fremgår at han har ladet sig inspirere af Breivik og skoleskydere i USA. Selv siger manden at alt er fantasi. Men han samlede våben og søgte information om tre skoler og klasser, som om han agtede at føre planerne ud i livet. Deraf tiltalen.

Retssagen åbnede mandag. Sagen begyndte at rulle sommeren 2020 da Rigspolitiets Cybergruppe fik et tip.

Den 10. juni 2020 fik Nationalt Cyber Crime Center under Rigspolitet (også kaldet NC3) en politianmeldelse fra organisationen Digitalt Ansvar, der tager sig af at undersøge digitale krænkelser. De var bekymrede over en dansker, de var stødt på online.

To dage efter lykkedes det NC3 at identificere manden som værende den 27-årige nordjyde, og samme dag ransagede Nordjyllands Politi mandens bopæl.

Manden deltog i chatter på forum som 4chan som en Incel, en som lever i ufrivillig cølibat.

Politiet foretog en ransagning af mandens bopæl.

På adressen blev der fundet og beslaglagt våben, ammunition og taktisk beklædning. Desuden beslaglagde politiet breve, computer og en telefon.

Om efteråret fik sikkerhedspolitiet PET anledning til at åbne datamaskinen og der fandt de manifestet.

Danmark Radios artikel er ikke konsistent, for der hedder det at ransagningen var hemmelig. Men da ville manden vel have været klar over at politiet vidste om hans planer. Så bliver det vanskelig at forstå at han forsøgte at skaffe sig et automatvåben.

Politiet foretog derfor en hemmelig ransagning af den unge mands bopæl. Den 16. december 2020 slog de til og anholdt ham. Kun tre dage forinden havde han oprettet en ordre på det mørke internet for at købe en riffel.

Det, som vejer mod mandens påstand om at han fantaserede, var, foruden våbnene, hans søgning på tre skoler med konkrete søgning på bestemte klasser.

I anklagerens forelæggelse kom det blandt frem, at den unge mand specifikt havde søgt oplysninger om tre skoler og uddannelsesinstitutioner i foråret 2020.

– It-undersøgelser har vist, at manden i april 2020 via Google har søgt på Tilst Skole i Østjylland. Hans stationære computer er blevet brugt til at tilgå skemaer på 16 forskellige klasser, oplyste anklageren i retten.

Derudover havde manden ligeledes søgt på Borremose Efterskole i Himmerland og Mariagerfjord Idrætsskole i Hobro.

Selv fortalte den 27-årige mand, at hans tanker og forberedelser til et skoleskyderi stoppede længe før søgningerne – nemlig i 2018. Og at det derfor var noget, han havde lagt bag sig for længe siden.

Men hvis han havde lagt fantasierne bag sig, hvorfor fortsatte han så bestræbelserne på at skaffe sig våben? Han var medlem af en skydeklub og trænede med en Glock, men hvorfor skulle han købe en AR-15 på det mørke net?

– Har du haft lyst til at slå mennesker ihjel, ville anklageren vide under dagens retsmøde.

– Det var en fantasi, som hørte op i august 2018. Jeg havde sat dato på, men jeg havde ikke motivation eller lyst, da vi nærmede os datoen, sagde han, mens hånden flere gange kørte gennem håret.

Ifølge den judicielle observation er manden syg og må dømmes til behandling. Men syg eller ikke syg, han kunne have anstiftet et blodbad på en skole.

27-årig mand i detaljeret manifest: Mit mål her i livet er at slå så mange mennesker ihjel, inden jeg dør

 

Oversættelse Karsten Søberg

Mest læst

RKI-lækken i Forbundsdagen

En historisk aften

Hulk og støn i USA