– Vi er i krig, skrev redaktøren af Le Figaro, Alexis Brézet, efter terrorangrebet i Nice den 14. juli 2016.
Merah, Charlie, Bataclan, Magnanville og nu Nice. Hvor mange gange skal det gentage sig, før vi åbner øjnene? Hvor mange bestialske attentater og massakrer skal der til, før vores ledere vil indrømme, at fanatiske islamister har indledt en kamp på liv og død mod vores land og vores civilisation?
Vi lader vores grænser stå åbne (vores frontlinjer, siger soldaterne) for fjenden. Jihad-rekrutterere får ustraffet lov til at forkynde deres hadideologi i moskéer, der finansieres af fjenden. »Forrædere«, der rejste til Syrien for at kæmpe, modtages med en simpel »deradikalisering«. De kan danne en femtekolonne, fordi de »endnu ikke har begået nogen forbrydelse«.
Han kunne have sagt det et halvt år tidligere, for franskmændene forstod, at de var i krig efter Bataclan. De koordinerede jihadistangrebene i Paris fredag den 13. november 2015 resulterede i i alt 130 dræbte, over 400 sårede og flere, der senere tog deres eget liv.
Bataclan var et jihadistisk blodbad.
»Hvor mange gange skal det ske, før vi åbner øjnene?«, skrev redaktør Alexis Brézet. Utallige gange, er svaret. For vores politikere bliver ved med at lukke øjnene og gentage mantraet om mangfoldighed, indtil de ikke har mere luft i lungerne.
Terrorangrebet på Bataclan udløste udgangsforbud i Paris for første gang siden 2. verdenskrig. Men som Mark Steyn påpegede: Barbarerne er indenfor, og der er ingen port.
Rapporten om terrorangrebet på Bataclan i Paris den 13. november blev fremlagt i begyndelsen af juli 2016. Det kom da frem, at de grufulde detaljer fra Bataclan blev holdt tilbage fra pressen. Ofrenes lig var i en så forfærdelig tilstand, at de ikke kunne vises frem for familierne.
Flere af ofrene fra teatrets 3. etage var blevet halshugget. Andre havde fået øjnene stukket ud, og atter andre var blevet kastreret.
Vi har oversat uddrag fra rapporten:
Georges Fenech, formand for undersøgelseskommissionen:
Kommissionen er bekymret over disse oplysninger, som ikke er blevet offentliggjort. Faren til et af ofrene har sendt mig en kopi af et brev, han har sendt til efterforskningsdommeren. Jeg citerer i forkortet form:
»Hvad angår dødsårsagen til min søn A., fik jeg ved det retsmedicinske institut i Paris at vide – dog med forbehold på grund af det chok, dette udgjorde for mig i det øjeblik – at hans testikler var blevet skåret af og placeret i hans mund, og at hans mave var blevet skåret op.
Da jeg så ham gennem en glasrude, lå han på et bord, dækket af et hvidt ligklæde op til halsen. En psykolog fulgte med mig. Hun sagde: ‘Den eneste del af din søn, der kan vises frem, er venstre side af hans ansigt.’
Jeg konstaterede, at hans højre øje manglede. Da jeg påpegede dette, fik jeg at vide, at de havde stukket hans øje ud og knust højre side af ansigtet, hvilket forklarede de omfattende blodudtrædelser, vi alle kunne se, da han blev lagt i kisten.»
Michel Cadot, politipræfekt i Paris:
Jeg har ikke haft kendskab til disse omstændigheder, hverken fra retsmedicinsk institut eller fra de pågældende polititjenestemænd. Det er naturligvis op til den retslige efterforskning at fastslå, om dette er korrekt.
Jeg har dog forstået, at der ikke blev fundet nogen knive eller andre skærende redskaber på gerningsstedet, som kunne have forårsaget denne type lemlæstelser.
Christian Sainte, chef for kriminalpolitiet i Paris:
Jeg kan ikke udtale mig nærmere om dette, da efterforskningen stadig er i gang. Men så vidt jeg ved på nuværende tidspunkt, er der intet, der tyder på, at det, der netop blev læst op, er korrekt.
Jeg vil gerne præcisere, for at gøre dette helt klart, at nogle af de lig, der blev fundet i Bataclan, var ekstremt lemlæstet af eksplosionerne og våbnene. I nogle tilfælde var det så svært at rekonstruere de sønderrevne kroppe, at det medførte betydelige problemer.
Med andre ord kan de skader, som faren beskriver, også være forårsaget af automatvåben, eksplosioner eller spredning af søm og bolte som følge af eksplosionerne.
Georges Fenech:
De skal altså have placeret hans testikler i hans mund …
Efterhånden som årene går, lægges der et slør af glemsel over de forfærdelige og bestialske handlinger, som jihadister udfører, filmer og praler af. 7. oktober 2023 er den seneste i rækken af massakrer begået af muslimer. Forskellen er, at man nu arbejder endnu hurtigere end før på at vende fortællingen, bortforklare og gøre gerningsmændene til ofre.
I mellemtiden ændrer demografien sig i Europa i et endnu hurtigere tempo. Muslimerne får stadig større indflydelse ved politiske valg. En fransk rapport fra 2024 viser følgende tal:
Bataclan chokerede europæerne, men ligesom i Frankrig var der også flere muslimske skolebørn i Italien, der nægtede at overvære et minuts stilhed for ofrene, blot en uge efter massakren.
Den daværende statsminister Erna Solberg opfordrede til national ro, citerede vi, og linkede til Aftenposten. Her er et skærmbillede fra Documents hjemmeside:
Linket fører nu direkte til en 404-fejlside, så dette er senere blevet fjernet af Aftenposten:
Bergens Tidende bragte historien, og citatet kan findes der.
PST mente, at vi må tåle sådanne terrorangreb.
– Demokratiet må tåle dette. Vores åbne, frie og demokratiske samfund er sårbare, men må tåle det, sagde analysechef Jon Fitje Hoffmann til NRK to dage efter angrebet.
Terrorforsker Thomas Hegghammer understregede, at det er vigtigt, at vi ikke automatisk overfører det, der sker i Frankrig, til Norge. Han mener, at Frankrig og Storbritannien befinder sig i en særstilling, når det gælder trusler fra jihadister.
Mener Hegghammer og Hoffmann det samme i dag?
«13. november 2015 – Paris – vi vil aldrig glemme»
