Nyt

Medlemskalender for Gymnasieskolernes Lærerforening

Jeg hører kun radio i bilen, og der er reelt kun to alternativer – Radio4 eller P1. I dag valgte jeg P1, hvor Steffen Gram bl.a. havde jihadismeforsker Tore Refslund Hamming i studiet til en debat om udviklingen i Afghanistan. Løsningen var ‘ikke droner, men kroner’ (mit udtryk), og så skulle man i øvrigt forstå, at der var store forskelle internt i ‘det konservative Taliban’. Konservativt, ikke islamisk. Landets værdigrundlag, ikke Islam. Og nyd lige den skønne observation: “For al-Qaeda var terror aldrig et mål i sig selv…”

Umiddelbart herefter Adam Holms ‘Kampen om historien’, hvor emnet i dag var ‘Afghanistan – imperiernes kirkegård’. Journalist Nanna Muus Steffensen lagde ude med at fortælle om Afghanistans skønhed set fra luften over Kabul, og den særlige gæstfrie mentalitet der herskede i landet. Særligt var hun fascineret af den tørre afghanske humor, der meget lignede den danske.

Journalister, eksperter og det der ligner vil altid finde nuancerne. De fleste danskere er ligeglade med de mange nuancer af sort, så længe de huserer langt fra Danmark. Her omslaget til den nye medlemskalender fra Gymnasieskolernes Lærerforening. De har sikkert en god tør humor, der ligner den danske…

ANNONSE

 

ANNONSE