Nyt

Hizb-ut-Tahrir-tilhængere til konference i Brabrand, 29. august 2021; Foto: Facebook

Hvis man har følger sociale medier, støder man ofte på radikale muslimer. I sidste uge så jeg Taliban-støttere på Instagram (Folket.i.dk), og i weekenden hyldest til en Maher al-Hashlamoun, der sidder fængslet for et brutalt mord (‘Free Palestine DK’). I går samledes 250 og 300 islamister til en Hizb ut-Tahrir-konference Brabrand. De radikale er overalt, og de er ikke langt fra de postulerede moderate.

Kommentar af programmedarbejder Parvaneh Ghorbani i Berlingske – Dansk-afghansk kvinde ser afghanere i Danmark bakke op om Taleban på Facebook.

“… Senest kunne man læse denne kommentar til en statusopdatering af TV 2-journalist Simi Jan, som har været i Afghanistan og blandt andet mødt de mange afghanere, som frygter et liv under Taleban-styret:

‘Simi Jan, hvorfor har du ikke interviewet de mange millioner af de afghanere, der rent faktisk er lettede og glade for, at der er kommet en regime, der kan få samlet befolkningen uden Vestens indblanding?! … Du må have fået en ekstra god pose penge for at sprede så meget propaganda.’

En side ved navn, Nyheder i Afghanistan, som har Talebans hvide flag som profilbillede, skriver følgende i en statusopdatering om vestlige mediers dækning af begivenhederne i Afghanistan:

‘#Hjernevask. Siden Taleban indtog Kabul, har de vestlige medier udøvet propaganda og manipulation på fuld skrue. Hvad skulle man ellers forvente af en dårlig taber?

De vestlige medier offentliggør billeder og videoer fra Kabuls lufthavn, der giver folk et indtryk at mange flygter i frygt for Emiratet.

– Falsk. Har der ikke været mange mennesker, der før har prøvet at flygte fra landet?’

Lignende støtteerklæringer til Taleban eller manglende kritisk tilgang til Taleban skyldes muligvis en i visse kredse stærk kritisk holdning til USA og Vesten… midt i den afghanske eksodus forårsaget af Talebans notoriske brutalitet, må Taleban-støtter i Danmark spørge sig selv, om de har valgt det rigtige land at bosætte sig i?

ANNONSE