I århundrede var vi fjender. Men så blev vi venner. Og igen fjender. Fordi du altid vandt over os i fodbold. Så blev vi venner igen, fordi du tilbød os billig kaffe og sukker. Men nu ved vi ikke, om vi er venner eller fjender. Hvorfor? Fordi du som sagt er væk.

Måske er du flygtet skrigende væk? Måske fordi du ikke kunnet holde fingrene væk fra noget, der kunne få dig langt væk fra virkeligheden? Eller måske har du bare pjattet dit liv væk – i håb om, at noget bedre kunne slå fødderne væk under dig, trække tæppet væk under dig – og vække en ellers kedelig svensker som dig til live igen?

Disse tanker vækker genklang hos os. For vi vil også gerne væk. Dog ikke så langt væk som dig. Vi vil helst ikke helt væk fra virkeligheden. Vi vil ikke svømme væk eller vaske vor kultur og liv væk.

Derfor tænker vi på dig i ét væk. Og frygter, at du er i gang med at smide noget værdifuldt væk. Noget, du bare vil verfe væk og se væk fra. Og derfor håber vi af kærlighed til dig, at vi kan vække dig, og især vække din slumrende løve. Vække dit liv til live igen, og måske også vække den afsky, som du tidligere følte for alt, der var langt væk fra det humane. For lige nu er du befolket af visse fremmede, ikke-humane mennesker, der drejer hovedet væk, hver gang du nævner det menneskelige. For det er helt væk fra vinduet for dem.

Men du har også andre underlige mennesker blandt dig, endda dine egne, der fx tror på, at det naturskabte menneske er helt væk. At kalde et menneske for en kvinde eller en mand er langt væk fra deres opfattelse. Og Adam og Eva er naturligvis henholdsvis bøsse og lesbisk – langt væk fra Paradiset. Og Gud, hun er sort. Men Pippi Langstrømpes far må omvendt ikke længere være en “sort” konge langt væk fra Sverige.

Nå, ja, de selvsamme ovennævnte folk er også de, der synes, at alle verdens flygtninge ikke skal være langt væk fra Sverige. Faktisk skal de alle være i Sverige – langt væk fra deres fædrelande, deres kultur, deres historie, og deres barndomshjem. En vision, som ikke er langt væk fra din egen opfattelse – føler vi, dine naboer, der kun bor få kilometer væk fra dig.

Med andre ord, kære Sverige: Den kultur og de idealer, som du engang troede på, er væk hos dig. Det samme er din kampgejst. Men de, der ønsker dig væk, er ikke væk. De er hos dig – lige nu. Og de går aldrig væk – med mindre du vækker dig selv til live igen, og råber:

– Dur ikke – VÆK!

Kærlig hilsen PQ – der dog vil ønske dig langt væk i helvede, hvis du vælger vejen væk fra os andre. Uret tikker og vækker dig forhåbentligt snart. For den virkelige virkelighed er ikke langt væk fra dig. Heldigvis har den for årtier siden vækket os andre, der derfor frygter, at en ny Svenske-krig, hvor modstanderne ikke kun er svenskere – ikke er langt væk.