Nyt

Michael Bojesen trækker sig med omgående virkning fra formandsposten i Statens Kunstfond. Her har Bojesen stået i spidsen for uddelingen af en halv milliard skattekroner om året.

 60-årig Michael Bojesen er under anklage for at have sendt sex-sms’er til en 15-16-årig korpige, da han var chefdirigent i Danmarks Radio i 2000’erne.
Michael Bojesen har nægtet sex-sms’erne til teenagepigen. Flere tidligere medlemmer af DR Pigekoret har bevidnet, at de har set de seksuelle sms’er med egne øjne.
Michael Bojesen blev chef for DR Pigekoret i 2001. Kort tid efter forfører han den 17-årige korpige ‘Sophie’, og han gør hende senere gravid to gange.
Michael Bojesen benægter i første omgang det seksuelle forhold til teenageren, og han kalder rygterne for ‘pigefnidder’ og ‘misundelse’. I dag beklager Michael Bojesen sit forhold til den purunge korpige.
“Jeg er ked af og beklager, at vores forhold tilsyneladende skabte en utryghed hos nogle af sangerne i koret,” siger Michael Bojesen.
Da sexforholdet mellem korpigen og den 23 år ældre DR-chef kom frem, måtte den unge teenagepige forlade DR Pigekoret.
I forbindelse med en turné med DR Pigekoret i sommeren 2004 modtager den 17-årige korpige, Simone Maja Pedersen, en sex-sms fra en kendt jazzbassist, der er gæstemusiker på rejsen til Kina.
“Jeg kan huske, at ordlyden blev noget i retning af, at han lå på sit værelse og tænkte over noget, der kunne være rart at gøre sammen med mig,” fortæller Simone Maja Pedersen.
Senere afviser Michael Bojesen, ifølge den tidligere korpige, at den 35-årige jazzmusiker har handlet forkert.
“Han (Michael Bojesen, red.) sagde noget i retning af: Men du synes vel også, det var lidt rart at få den opmærksomhed, ikke?” fortæller Simone Maja Pedersen.
Det viser sig, at den sexlystne jazzmusiker er forhenværende elev på det københavnske musikgymnasium, hvor Michael Bojesen tidligere har været ansat som musiklærer og korleder.
Den pågældende jazzmusiker er i dag privat ven med Michael Bojesen og kender hans tre børn. Jazzmusikeren har også modtaget penge fra Statens Kunstfond, hvor Michael Bojesen indtil juni 2021 var formand.
Michael Bojesen har afvist alle sexrygterne, der er italesat af adskillige forhenværende korpiger hos DR. Bojesen har erkendt det seksuelle forhold til den 17-årige teenagepige i DR Pigekoret.
Michael Bojesen stoppede som chef for DR Pigekoret i 2010. Men fik i stedet titlen æresdirigent hos Danmarks Radio.
I dag er Michael Bojesen chef for operaen i Malmø.
(På fotoet ses Michael Bojesen sammen med sin ‘erobring’, den tidligere DR-korpige ‘Sophie’, under en flyrejse til Storbritannien)
*
Læs mere om sexanklagerne mod den mangeårige DR-chef, Michael Bojesen

ANNONSE