Kommentar

 

                                                           The Second Coming 

Turning and turning in the widening gyre

The falcon cannot hear the falconer;

Things fall apart; the centre cannot hold;

Mere anarchy is loosed upon the world,

The blood-dimmed tide is loosed, and everywhere

The ceremony of innocence is drowned;

The best lack all conviction, while the worst

Are full of passionate intensity.

W.B. Yeats

I en verden uden for zenmesterens meditation og anvisninger kan man i øjeblikke forfalde til frygt for at ”things fall apart; the center cannot hold” som Yeats skriver i  digtet The Second Coming fra 1919, altså i kølvandet på 1. verdenskrig, der som  bekendt gav startskuddet til uro på den globale scene, hvor massemennesket blev hvirvlet ind i sand orkan af vold, offertænkning,  totalitarisme og narcissisme

1. Som en slags værn mod den undergang der er indeholdt i de sidstnævnte begreber og  som middel til at finde sin individualitet  ud af massemennesket søgte mange med troens fanatisme mod de nye religioner,  fascisme, kommunisme, humanisme, feminisme og nazisme.  Nu er vi så -efter to verdenskrige og diverse økonomiske imperier som EU  og G-20  og deres krampagtige forsøg på at bøje os mod endnu en totalitær ideologi (EU)    – på vej ind i en ny religionskrig,  se her:  Forstå det nu: Vi er i religionskrig

ANNONSE

Vi hører om  tegninger,  krænkelser,  osv  men som den afdøde biskop Lindhardt har sagt det:  ”Når den ene part siger, det er en religionskrig, kan vi da ikke fastholde, at det ikke er det” – Man er da tonedøv,  hvis man efter alle de gange, der har været råbt Allahu Akbar! ikke vil inddrage ordet religionskrig i  de ligninger der skal give os forståelsen af tidens kaos.  I øvrigt bliver ordet borgerkrig også nævnt i hver anden af tidens tekster, så skal man vel være politisk korrekt for at fremstille det som dialogkaffe på en cafe,  og hvem er så de kæmpende parter.  Ja,  for mig at se er det Europa og Vesten der er i dyb splid med sig selv.  Det er ikke kun folket mod de globaliserede eliter,  det er ikke bare nord mod syd,  nej det er i lige så høj grad kristendommen mod ateismen,  altså den a-religiøse feministiske humanisme, der via dekonstruktivismen  tryller den objektive virkelighed væk og omformer den til sprogligt baserede magtstrukturer,  hvor der ikke findes nogen sandhed (se Jalving: Vesten er fanget i en tofrontskrig)

    At der på en gang er tale om en tofronts-krig og en borgerkrig kan man se ud af de mange gange Fredens religion statuerer et eksempel,  som det skete i Bataclan i  2015,  Nice 2016, Julemarkedet i Berlin,  London Bridge,  Krudttønden  i København med mere. Hver gang med humanistiske bortforklaringer i  medierne om, at det enten er ensomme ulve, galninge eller bare kontekstbestemt.  Indtil videre er det i et vist omfang lykkedes  de store medier rundt omkring i EU at holde befolkningerne i uvidenhed gennem manipulation fra  ekspertvælde  og moraliserende pegefingre. For sandheden er jo også, at de fleste meningsdannere i medierne er dybt uvidende om dette eksempel på civilisations-sammenstød, som de gerne vil trylle om til ”kontekstbestemte diskurser” i forsøg på at dysse befolkningerne i søvn ..

2. Det er mere end tyve år siden at H. Jensen i Ofrets Århundrede skrev:  En alliance mellem eksperter, medier og politikere kan blive en yderst farlig caocktail for et ængsteligt samfund: eksperterne udbyder deres diagnoser og prognoser til offentligheden i indbyrdes konkurrence om opmærksomhed og forskningsmidler; medierne plukker i dem, ligeledes i indbyrdes konkurrence og kolporterer skråsikkert  uden rysten på hånden de mest angstskabende af dem, fordi de sælger bedst ( ex. Klimaet, me#too, Trump og Corona); politikerne føler sig i indbyrdes populistisk konkurrence mere eller mindre tvunget  til at hægte sig på den dagsorden, der lægges frem for dem.” 

Og hvor er så hin enkelte i dette store spil mellem medier og politikere?  Ja, det traditionsstyrede samfund har for længst givet op og lagt sig fladt ned til fordel for de velmenende humanister, der gennem politisk korrekthed tryller virkeligheden om til offentlige diskurser der har erstattet kristendom med moralisme    hvor NGO´ere er blevet tidens apostle,  udvalgte eksperter og farvede politikere er blevet vismænd og de højreorienterede er satans genkomst.  

3.  Men hvor kommer nu tegningerne ind i billedet?     Som en  del af ytringsfriheden ønsker man at fastholde retten til at tegne og fornærme, velvidende at de sikkert vil ophidse til nye attentater.  Jeg vil dog mene, at selve tegningerne i dybet ikke er som krudtet i tønden, men er at sammenligne med et scenetæppe, der når det trækkes op  viser os den verden, som vi måske er ved at komme i storkonflikt med, nemlig et univers af (middelalderlig) religion,  ufornuft, rå magt, intolerance, autoritet, misogyni, homofobi og antisemitisme    en verden som venstrefløjen  i årevis varmt har omfavnet og dyrket med alle til rådighed stående midler. Tænk et øjeblik på  Asmaa Abdol-Hamid, som man,  dvs Enhedslisten under stor festivitas inviterede ind i hovedbestyrelsen,  og som i årevis har siddet og vejledt Odense Politi!  Halleluja!  

4. Jeg vil ikke hævde, at dette er hele virkeligheden eller den store Sandhed,  dog, det er en uhyre afgørende sandhed om den religionskrig vi  bevæger os hen imod. Her vil jeg godt inddrage et sandhedsvidne, nemlig den algeriske forfatter Boulem Sansal (f. 1949) Som opvokset og bosiddende i  Algeriet har han en privilegeret adgang til et af de større muslimske lande (på størrelse med Grønland) og dets religion.  Han påstår frejdigt, at Europa er ved vejs ende og  Sansal sammenligner  islamismen med nazismen.  Egentlig er jeg ikke tilhænger af begrebet islamisme (som noget forskelligt fra islam) men som ideologi kan det måske forsvares. Når  Sansal bruger det  i sammenligningen med nazisme, så er det fordi han gerne vil se 30´ernes appeasement/eftergivenhed som datidens udtryk for, hvad der er ved at ske i Europa. I et afkristnet, norm- og nationsopløsende EU,  hvor man bevidstløst omfavner BLM og ME#too i krænkelsesfundamentalistiske orgier af dekonstruktivisme og humanistisk selvfedme uden det mindste ønske om at forstå,  hvem der banker på døren.  Se interviewet med Sansal her fra 2014: 

https://www.berlingske.dk/internationalt/vesten-har-undervurderet-islamismens-fare-i-aarevis

 

ANNONSE

Mest læst

Den fjerde afmagt

Sådan bryder islam sammen