Nyt

Selfie fra ambulancen, Holsted, 3. oktober 2020; Foto: Facebook

En Bjarne Lastein har lagt en historie ind i ‘FlaskePosten’, en af flere Holsted-grupper på Facebook. Han fortæller til undertegnede, at den ene var dansker, og den anden så ud til at være araber. Overfaldet er meldt til politiet.

“Godmorgen Holsted.
Nok er nok
Flere timers verbal hærgen i/omkring torvet og Søndergade med senere hærværk og ødelæggelse af samtlige krukker langs husene Søndergade 1-3 og 4, blomsterkummer på torvet mm kulminerede i at jeg tog loven i egen hånd.

Særligt een af 2 personers gruppe markerede sig råbende med skælsord om at Holsted skulle brændes ned, alle skulle smadres og ordvalg som var værre end det. På deres tilbagevandren til torvet, blev krukker mm ødelagt og lå som en anden Sarajevo bydel midt på vejen ned til torvet.

Da jeg kigger ud af vinduet, står denne råbende unge fyr i blomsterbedet og sammen med sin medsammensvorne sparker han bedet op og den anden hiver grønt op og kaster det ud på vejen

Der løb fornuften af med mig. Jeg løb ned – greb min paraply og løb dem i møde – de sad nu på bænken og råbte skældsord om borgere og byen Holsted. Jeg beordrede dem til at stoppe hærværket og rydde op efter sig, og dette endte i et uskønt slagsmål, som jeg ikke kan mindes at have været i siden min barndom.

Og ja, jeg slog denne aggressive unge mand på armen med paraplyen og fik til gengæld smadret en flaske i hovedet – politi og ambulance kom, men da var den unge hærværksmand desværre stukket af.

… Jeg føler afmagt over disse – heldigvis ganske få – personers hærgen, og jeg bad politiet om ikke de kunne blive bedt om at rydde op og plante til igen, som lærestreg… Politiet er ikke første gang i byen pga af visse personers hærgen.

Skal vi bo i Sarajevo? Nej
Jeg vil forsvare mig igen med paraplyen. Det er bare ikke i orden, det som de laver.”

ANNONSE