Kopierede/fra hoften

                                                 Reklame for ‘Danmarks sønner’ ved Risskov Brynet, Hasle Ringvej, 14. april 2019

 

Tilbage i 2002 fik ledende medlemmer af Dansk Folkeparti Ungdom en dom for racisme for en plakat, der spåede at Danmark på grund af islamisk indvandring ville blive en utrygt land med bandekriminalitet, grov vold, kvindeundertrykkelse mv. På daværende tidspunkt var skældsordet ‘alarmisme’.

Her sytten år senere må man nøgternt konstatere at DFU fik ret, omend fremsynede Kenneth Kristensen Berth stadig er en af mediernes yndlingsskurke. Helten i disse uger er Ulaa Salim, irakeren bag ‘Danmarks sønner’, der i filmen (meget lig DFU-plakaten) opridser det fremtidige Danmark. Skurken er stadig en hvid mand på højrefløjen.

ANNONSE

Det er ikke nok at have ret, for hvis man vurderer at et multikulturelt Danmark ender med et borgerkrigslignende scenarie, så forleder man svage sjæle til vold og terror. Man radikaliserer, som det så smukt hedder på nydansk. Det er mærkeligt nok kun et argument der bruges mod højrefløjen, selvom der endnu ikke har været et eneste højreorienteret terrorangreb på dansk grund, trods tredive års ophedet debat.

“Den berømte dråbe var Pernille Vermunds opslag på Facebook i anledning af 9. april. På mærkedagen for besættelsen af Danmark stod hun frem med armene over kors og et fokuseret blik, ledsaget af ordene: ‘Ideologien islam er fuldt ud lige så afskyvækkende, modbydelig, undertrykkende og menneskefjendsk som nazismen’. …

Hvis muslimerne er en besættelsesmagt, ja, en fjende, hvordan skal vi så bekæmpe dem? Er det med den kolde skulder, gennem lovgivning eller med våben i hånd? Og tager Vermund mon et medansvar den dag, vi får en dansk udgave af Utøya eller Christchurch?” (Adam Holm i Berlingske, 13. april 2019)

Her til aften kørte jeg en tur på Ringvejen i Århus, og så adskillige reklamer for ‘Danmarks sønner’ ved busstoppestederne. De kunne blandt andet ses på Viby Torv, og ved Edwin Rahrsvej, ikke langt fra Trillegården, tilholdssted for Trillegårdsbanden. En bande der netop har fået lukket deres klubhus (sic), og nu reagerer med vold og hærværk.

” Omkring klokken 15 forsamlede en gruppe unge drenge sig og kastede sten og råbte skældsord efter politiet, siger Østjyllands Politi. … Stort set alle butikker og biblioteket har fået smadret deres ruder, og der var flere, der havde dræberhunde, som de truede med at sende efter mig, siger René Jensen til TV2 ØSTJYLLAND.”

DFU’erne fik en racismedom i 2002. Mon filminstruktør Ulaa Salim får en Bodilpris?

Køb Hege Storhaugs bog her!

ANNONSE