Tavle

Skoleklasse der undervises på dansk, DR, Grænseland, afsnit 2, 2020

Konservative Christian Egander Skov svarer fint på kritikken, og man skal huske på at Torben Svendrup måske nok er ph.d i historie, men vi taler om typen der citeres i Dagbladet Arbejderen, og blandt andet har været talsmand for Indvandrerorganisationen Indsam, der blev opløst, da statstilskuddet forsvandt tilbage i 2003.

De første tre afsnit kan varm anbefales, i lighed med sindelagsprincippet. Fra Kristeligt Dagblad – Debat: Er DR blevet nationalromantisk?.

“Forsøger DR med dramadokumentaren ” Grænseland” at kompensere for kritikken af serien ‘1864’?

… ja mener Torben Svendrup, ph. d. i historie, forfatter, foredragsholder og underviser på Folkeuniversitetet.

Grænseland er tæt på at fremstå som ren nationalisme. Man er bange for at ryge ind i den kritik, som DR og instruktør Ole Bornedal med serien ‘1864’ røg ind i. Selvcensuren har taget over, og den er som bekendt farligere end censuren. Hvis man er underlagt censur, vil man gå til grænsen. Med selvcensur nærmer man sig ikke grænsen, fordi man er bange for at støde og bange for kritik.

Hvordan ser du selvcensuren i ‘Grænseland’?

DR er ikke glade for at sige, at krigen på mange punkter var et selvmål. … den væsentligste kritik er, at man ikke tager forhistorien med. Man får slet ikke forudsætningerne for begivenhederne med. Og det er hamrende vigtigt. Christian I udstedte i middelalderen en erklæring om, at Holsten og Slesvig aldrig måtte deles. Det bliver det gennemgående træk i de næste århundreder. Men det nævner man ikke med et ord.”

ANNONSE