Søren Nørgaard 
Europas forfald begynder, når vi opgiver de principper, som gør et frit samfund muligt. Når frygt bestemmer, hvad lærere tør undervise i, hvad kunstnere tør fremstille, og hvad almindelige mennesker tør sige, har friheden allerede lidt et nederlag.
Derfor skal vi tale åbent om de islamiske strømninger, der kræver religiøs lydighed, begrænser kvinders selvbestemmelse og vil gøre kritik af islam utilstedelig. Forestillingen om, at religiøse bud skal stå over demokratisk vedtagne love, er uforenelig med et frit retssamfund. Den konflikt bliver kun vanskeligere at håndtere, hvis vi undviger den. Truslen er konkret.
I Frankrig blev læreren Samuel Paty i 2020 myrdet af en islamistisk terrorist efter at have undervist sine elever i ytringsfrihed. Hans skæbne viser, hvor alvorlige konsekvenser religiøs fanatisme kan få for selve skolens opgave: at lære mennesker at tænke frit.
Herhjemme vurderer PET i sin trusselsvurdering for 2026 fortsat terrortruslen fra militante islamister som alvorlig. Det bør forpligte enhver ansvarlig politiker til at tage ideologien bag truslerne alvorligt. Men vores ansvar rækker videre end terrorbekæmpelse. Vi skal også stå fast, når religiøse autoriteter eller familier forsøger at bestemme, hvem et voksent menneske må elske, om en kvinde må leve selvstændigt, eller om et menneske må forlade sin tro.
Hensynet til religiøse følelser må aldrig blive en undskyldning for at svigte den, der bliver truet eller kontrolleret. Islam skal kunne undersøges, kritiseres og modsiges på samme vilkår som kristendom og enhver anden religion. Beskyldninger om racisme må kræve belæg. De må aldrig bruges til at lukke en saglig diskussion om religiøse tekster, magtforhold eller handlinger.
Politikerne må tage ansvar for at håndhæve fælles regler og beskytte dem, der udfordrer religiøs tvang. Skoler skal have opbakning til deres undervisning. Myndigheder skal reagere på trusler og social kontrol. Religiøse organisationer skal tåle offentlig granskning af deres budskaber, finansiering og praksis. Den frihed skal gælde alle: den troende muslim, kvinden, der afviser familiens krav, og den der forlader islam. Deres ret til at leve frit hører til det samme samfundsgrundlag.
Europa bør møde islamismen med demokratisk fasthed og intellektuel ærlighed. Vi skylder kommende generationer et samfund, hvor ingen skal bede religiøse magthavere om lov til at tænke, tale eller vælge deres eget liv. Det kræver, at vi forsvarer friheden, også når forsvaret vækker vrede.
