Nyt

Foto: Vicky Mortensen

Muslimer kan afholde en stor begravelse i Brøndby og politiet er til stede uden at gribe ind. Danskere, der går forbi, ser, at der gælder en lov for Loke og en for Tor.

Vicky Mortensen passerede forbi og undrede sig.

»Der var omkring 100 mennesker og flere, som stod tæt. Det undrer mig virkelig, når nu der er forbud mod at forsamle sig,« siger Vicky Mortensen og fortsætter:

»Jeg har en veninde, som har mistet sin far. Den begravelse kunne ikke holdes på grund af coronavirusset,« siger hun.

Vi ser billeder af mennesker, der dør alene og begraves alene. Som det siges: Coronaen dræber ikke bare mennesker, den dræber også døden.

Men ikke når det gælder muslimer. Det store fremmøde skærtorsdag skyldtes at man begravede den 31 år gamle mand, der blev knivdræbt udenfor sit hjem i Køge tirsdag.

»Når et drab kan være banderelateret, så er vi altid til stede til begravelserne,« siger politiinspektør Mogens Lauridsen.

Politiet viger udenom. Det er ikke noget argument for at tillade hundredvis af mennesker – dvs. mænd – der står tæt. Hvis også muslimerne havde overholdt reglerne ville der ikke have været behov for betjente.

Men også det har politiet en forklaring på:

»Bisættelser er ikke omfattet af forbuddet mod større forsamlinger. Derfor havde vi ikke noget at gøre i forhold til at kontrollere afstanden og hvor mange, der var samlet,« siger Mogens Lauridsen.

At det er politiet, der finder en retfærdiggørelse af at muslimer bryder reglerne alle andre må overholde, siger noget om at selv lovens vogter bøjer loven til muslimernes fordel.

Det undergraver tilliden til myndighederne.

 

 

Muslimer står tætpakket til begravelse: Her er forklaringen
 

ANNONSE