Kopierede/fra hoften

Denis Leary, komiker

Mandag eftermiddag kom jeg for skade at høre ‘Den Danske Forbindelse’ på Radio4, der blandt andet omhandlede Bolivia. Der var nok valgsvindel under Evo Morales, men han har ‘gjort rigtig mange gode ting’. Han har ‘nedbragt fattigdommen’, og det går bedre i forhold til ‘racismen’, lød analysen fra en Allan Heldbjerg på Radio4. Det er ‘rigtig trist’, hvis Morales’ ‘eftermæle’ skæmmes af eksilkampen, hvad riskerer at ‘ødelægge det som han byggede op’. “Det er det man siger, store ledere skal huske at gå i tide”, afsluttes indslaget af værten Christian Friis Bach.

Min stikprøve fredag eftermiddag havde lignende tendens. Jeg hørte ‘I Orkanens Øje’ med krigsfotograf Jan Grarup, der var taget til Lesbos i Grækenland med sin arabisktalende datter som tolk, for at fortælle danskerne om flygtninges levevilkår i Moria-lejren: ‘De Glemte flygtninge på Lesbos’.

Hvis jeg et kort sekund savner den mere anarkistiske Radio24syv, så minder jeg blot mig selv om udsendelsesrækken ‘Klovnen fra Lampedusa’, baseret på en psykisk ustabil skolelærer, der rejste til den italienske ø Lampedusa for at være flygtningeklovn. Radio4 bliver en klon af P1, men i det mindste slipper vi for klovnerierne, der kun har til hensigt at sløre holdningsmassagen.

ANNONSE

“… Robert Aschberg er venstreradikal, selvom han sikkert er journalist af uddannelse. Når P1 laver en dokumentar om ‘flygten over Lesbos set med danske øjne’, DR Online gør danske flygtningevenners Lesbos-tur til en nyhedshistorie eller DR2 sender en pseudo-dokumentar om ‘flygtningene på E47’ med en grædende dansk venstreorienteret, så er det ufiltreret holdningsmassage i Aschbergs ånd.”(Uriasposten, 7. november 2015)

ANNONSE