Collage: Wikipedia v/Jan Friberg, DRs danmarkshistorie: Velfærd og kold krig

Efter længere tids værdipolitisk tavshed, pippede Jacob Ellemann-Jensen forleden frem, og pointerede at det var Venstres politik, at mennesker der ‘ikke har noget beskyttelsesbehov’ (afviste asylansøgere), skulle tilbage på udrejsecentre. De rødes lempelser skulle omgøres. ‘Ellemann-Jensen vil have børnene tilbage på Sjælsmark’, skrev røde Ritzau, og hvis du har hørt radio det seneste døgn, så har du også hørt om den nye rapport, der konkluderer en masse dårligt om levevilkårene på Udrejsecenter Sjælsmark. Personalet var racistiske etc.

Mediedækningen falder samme med Løkke Rasmussenss bandbulle mod Ellemann-Jensens udlændingepolitiske markeringer, og det er svært ikke at se den pludselige mediedækning af en uanselig rapport, som et måde at præge debatten på. Ellemann-jensen kan ikke slå mediernes holdningsmassage, men han kunne i det mindste holde op med at fodre krokodillen.

Da VLAK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti besluttede at skære lidt i DR’s budget, mod til gengæld at lade finansieringen gå over skatten, vidste alle hvad der ville ske. Her blot 2,5 år efter, sker det forventede. Socialdemokratiet, formentligt presset af de endnu mere røde, planlægger at droppe besparelserne, og man går selvfølgelig ikke tilbage til ‘brugerfinansiering’. Borgerlige skal selv betale kuglen, de skal skydes med.

Fra TV2 Online – Regeringen vil droppe planlagte besparelser på DR.

“I en ny medieaftale skal besparelser på DR fra 2022 droppes, lyder det i finanslovsudspil. Regeringen lægger i sit udspil til en finanslov op til at droppe de planlagte besparelser på 20 procent på Danmarks Radio fra 2022. Det viser dokumenter, som TV 2 har set.

… Kulturminister Joy Mogensen (S) sagde tidligere i august, at det for hende er vigtigt at styrke dansk public service. For ministeren handler det blandt andet om at få mediebrugerne til ikke bare at søge til de medier, hvor de bekræftes i deres holdninger, lød det.

– Det er rigtig vigtigt, at vi får prioriteret vores public service-midler derhen, hvor de kan medvirke til at underbygge nysgerrigheden på hinandens forskellige steder. Det handler ikke så meget om, hvem der producerer det, men hvordan vi får skabt de der møder.”