Kopierede/fra hoften

(I en tid hvor samtaleradio handler om at modvirke global opvarmning; Padborg, 2. maj 2021)

 

En lille anekdote. Mandag fik jeg sommerdæk på bilen, og selvom dækservice kun tager femten minutter, så lykkedes det alligevel mekanikeren at skifte kanal på bilradioen. Det gør de altid. Ingen mekanikere gider høre samtaleradio, og det forstår man jo egentligt godt. Der er intet at komme efter for den helt almindelige ikke-bloggende lønarbejdere, der lever i det konkrete, og ikke tænker ideologi ind i alt.

På vej til værkstedet hørte jeg ‘Ring til Due’ på Radio4, der var i gang med en timelang debat om kønsneutrale ord. På vejen hjem smuttede jeg over på på P1, hvor jeg røg ind i ‘Guld og grønne skove’, der handlede om bæredygtige investeringer. Her talte Pelle Dragsted i længder om behovet for politisk styring og ‘demokratisering af økonomien’, mens værten Lars Trier Mogensen retorisk spurgte om klimakamp ikke også var klassekamp. Forsøgte atter med Radio4, der var i gang med at gendrive en Biden-kritisk historie fra Foxnews, der sjovt nok, ikke har engang har været bragt i de danske medier. Statsfinansieret holdningsmassage 24/7/365.

En meningsmåling set hos Altinget – Måling: Nye Borgerlige er det næststørste arbejderparti.

“Det næststørste parti blandt arbejderne skal nemlig findes yderst til højre. … Ifølge analysen vil 26 procent af arbejderne sætte kryds hos Socialdemokratiet, mens 14,5 procent af dem vil stemme på Nye Borgerlige.

Hvis det blot var arbejderne, som stemte, ville Nye Borgerlige dermed også få et bedre valgresultat, end partiet står til blandt det samlede vælgerkorps. I Altingets seneste snit af målinger stod partiet til at få 10,2 procent af stemmerne. …

‘Arbejdervælgerne møder i højere grad de negative konsekvenser af indvandringen, end f.eks. akademikerne gør. Arbejderne oplever i højere grad problemer med integrationen i deres boligområder og i skolerne, og derfor har arbejdervælgerne fra starten hørt til de mest kritiske over for den ikke-vestlige indvandring,’ siger Erik Holstein.”

Tre på stribe

“Ring til Due debatterer, om vi bør ændre ordene i det danske sprog, så de bliver mere kønsneutrale.” (Radio4, 3. maj 2021)

“Siden FN’s medlemsstater formulerede de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling er der sket kontante og håndgribelige fremskridt. Og det bliver bedre endnu: For der er gode penge at tjene på at sætte yderligere turbo på at løse klodens mest påtrængende problemer.” (P1, 3. maj 2021)

“… Vi hører fra en dansker, som har hjulpet flygtninge i land i Grækenland, netop som den græske stat sagsøges for at bruge ulovlige metoder, når de stopper flygtninge i Middelhavet. I USA påstår højrefløjsmedierne, at det er slut med burgerne, hvis USA skal efterleve Joe Bidens nye klimamål.”(Radio4, 3. maj 2021)

ANNONSE