Nyt

Sidste fredag stod jeg på lægterne i Odense, og efter kampen hyldede vi på udebaneafsnittet AGF-træner David Nielsen efter femte Superliga-sejr i træk. David Nielsen viderefører Tøfting/Brian Steens arv, og han er yderst vellidt i Århus, også blandt GF’s hårde fans. David Nielsens søn Noah Jean Holm spiller professionel fodbold i Norge, og BT-journalist Farzam Abolhosseini finder derfor anledning til at notere, at han ‘har pæredanske forældre’.

David Nielsen er godt nok født og opvokset i Skagen, men hans far er fra Congo, og hermed er han ikke pæredansk. ‘Knus det pæredanske’ lød et venstreradikalt slogan for år tilbage, og det var næppe møntet på en mand, hvis biografi bærer titlen ‘Sorte Svin’ (2008). Her en historie fra BT omhandlende pæredanske Kasper Dolberg, søn af Flemming Rasmussen og Kirsten Dolberg, født og opvokset i Voel, lidt øst for Silkeborg – Dolberg fik stjålet luksus-ur: Nu indrømmer holdkammerat tyveriet.

“På banen er det gået fint for den danske landsholdsangriber, som har scoret sit første mål, men for en uges tid siden, kom det frem, at han har fået stjålet et ur til en værdi af en halv million kroner.

Nu har hans holdkammerat, 18-årige Lamine Diaby-Fadiga, indrømmet, at det var ham, der stjal uret fra klubbens omklædningsrum, hvilket kan få disciplinære konsekvenser for ham.”

ANNONSE