Nyt

Fredag aften kunne Vild med dans-seerne opleve den sære blanding af dansetrin og dødelig terror.

Skuespilleren Christopher Læssø glider elegant henover dansegulvet, men de danseglade tv-seere bliver hverken informeret om Christopher Læssø’s varme omsorg for terroristen Omar El-Hussein eller de kriminelle venner i bandemiljøet.

Glansbilledet fra Vild med dans krakelerer, når man kradser i overfladen på skuespilleren Christopher Læssø.

14. februar 2015 oplever danskerne et blodigt terrorangreb i flere etaper, da den palæstinensiske terrorist Omar El-Hussein dræber to mennesker og sårer adskillige politibetjente. Alt sammen til ære for Islamisk Stats terrorregime i Mellemøsten.

Efter mere end 13 timers terrorrædsel i København bliver Omar El-Hussein skudt og dræbt af politifolk på Svanevej i Københavns Nordvestkvarter.

Dagen efter terrorangrebet går omtrent alle varme tanker til terrorofrene og deres pårørende. Men Vild med dans-deltager Christopher Læssø har et noget alternativt adfærdsmønster.

Tv-danseren Christopher Læssø opsøger hurtigt stedet på Svanevej i København, hvor Omar El-Hussein blev dræbt efter en ildkamp med politiet. Ud for Svanevej 1 lægger Christopher Læssø blomster på det sted, hvor terroristen er blevet skudt få timer inden.

Christopher Læssø skriver varme ord på de sociale medier, der er tilegnet Islamisk Stat-sympatisøren Omar El-Hussein:

“Det er tragisk, at ingen formåede at nå ind til ham (Omar El-Hussein, red.),” skriver Christoffer Læssø på Facebook.

Men Christopher Læssø undlader at fortælle, at der i den grad var “nogen”, der formåede at “nå ind til” Omar El-Hussein. Islamisten Omar El-Hussein havde en nær tilknytning til den radikaliserede Masjid Al-Faruq-moske på Nørrebro. Her har imamen blandt andet opfordret til drab på jøder. Omar El-Hussein besøger moskeen dagen før terrorangrebet, der koster filminstruktør Finn Nørgaard og den jødiske vagt Dan Uzan livet.

ANNONSE

Både islamisten Omar El-Hussein og Christopher Læssø har nære forbindelser til det kriminelle bandemiljø:

“Jeg har stadig venner i rocker- og bandemiljøet,” udtaler Christopher Læssø.

Vild med dans-deltageren slutter sine omsorgsfulde ord til den islamiske terrorist:

“Hvil i fred. Intet glemt, alt tilgivet,” skriver Christopher Læssø til terroristen Omar El-Hussein.

Christopher Læssø vælger at tilgive og ære Omar El-Hussein med blomster og ord få timer efter, at Finn Nørgaard og Dan Uzan er blevet terrordræbt.

Christopher Læssø møder stor kritik fra mange danskere, der finder det forkasteligt at lægge blomster og mindes en muslimsk terrorist.

“Blomster lægges, hvor terroristen blev dræbt. Hvor dumt, respektløst og umenneskeligt at ære ham,” skriver Konservatives formand Søren Pape Poulsen på sociale medier.

“Blomster for en fej usselryg på Svanevej. Dette er billedet, nogen ikke VIL se. Det viser, der desværre er et dem og os,” raser Venstrepolitikeren Søren Pind.

I dag har Christopher Læssø slettet de omsorgsfulde ord om Omar El-Hussein på sin Facebookprofil. Men intetnettet glemmer aldrig, heller ikke selvom man deltager i tv-showet Vild med dans.

De færreste danskere ville skrive ‘hvil i fred’ til en morderisk terrorist, der støtter Islamisk Stat.

Christopher Læssø har arvet sin afrikanske baggrund fra sin bundkriminelle far, der kommer fra Mali. Det rødbedefarvede pas har Christopher Læssø arvet fra sin danske mor.

Den dansende Christopher Læssø har tidligere fortalt om et liv og opvækst med kriminalitet og indvandrere i ghettoen Blåkilde i Taastrup – en forstad til København.

“Jeg har aldrig selv været super duper kriminel,” er de kryptiske ord fra Christopher Læssø i 2019.

“En fyr, jeg kendte forholdsvis godt, døde for nyligt … og en anden kammerat blev skudt i ryggen,” fortsætter Christopher Læssø.

Christopher Læssø har tidligere fortalt åbenhjertigt om, hvordan det er at blive smidt bag lås og slå af myndighederne. Turen i detentionen foregik – ifølge Christopher Læssø – på et tidspunkt i livet, hvor han var ‘ung og fuld’.

På fredag kan danskerne igen sende sms-stemmer til Terror-Omars dansende og omsorgsfulde ven.

Hvem bliver de næste på dansegulvet hos TV 2? Dansere, der skriver ‘hvil i fred’ og ærer Osama bin Laden eller Adolf Hitler med blomster?

Se også
Generation Identitær i Aalborg: Stop den store udskiftning

ANNONSE