Kopierede/fra hoften

Til danske journalister: Her er den research, der afslører ‘Abud Mustafa’ som islamist.

I de seneste uger og måneder har danskerne kunnet opleve den såkaldte “forfatter” og “skuespiller” ‘Abud Mustafa’ i en række mere eller mindre ukritiske interviews og debatter i programmer som Debatten på DR2, Go’ Aften LIVE, P1 Debat, 24syvs politiske magasin, Aftenshowet, Deadline på DR2 og Go’ morgen Danmark.

Hver gang optræder ‘Abud Mustafa’ som en ekspertkilde, der ved, hvordan samfundet får bugt med indvandrerbanderne og voldskriminaliteten, der udspringer fra ghettoområderne.

‘Abud Mustafa’ har også fået gratis reklame for sin ny bogudgivelse, der er skrevet med ført hånd af den tidligere Ekstra Bladet-chef og nyhedsjournalist på TV Avisen – AbdelRahman Bin Mohammad.

Men journalisterne har glemt at udøve kildekritik over for ‘Abud Mustafa’. Han er nemlig ikke bare et tidligere bandemedlem, der er dømt for drabsforsøg og nu angiveligt følger dydens smalle sti.

ANNONSE

‘Abud Mustafa’ er også en muslim, der åbent hylder en Islamisk Stat-terrorist.

‘Abud Mustafa’ har slettet to centrale opslag fra sin Facebookprofil. Det drejer sig om to opslag fra henholdsvis 14. februar 2016 og 14. februar 2018.

Dengang hed Facebookprofilen ikke “Abud Mustafa”, som den gør i dag. I vinteren 2018 kaldte ‘Abud Mustafa’ sig for ‘AbdelRahman Bin Mohammad’ på Facebook.

Opmærksomme journalister vil bemærke, at netop datoen 14. februar har en særlig betydning. Det er årsdagen for terrorangrebet på Lars Vilks Komiteens debatmøde i Krudttønden i København. En terrorkampagne, der kostede to danske mænd livet i februar 2015.

Både i 2016 og 2018 hyldede ‘Abud Mustafa’ sin ven Omar Abdel Hamid El-Hussein, der efter at have sværget troskab til terrorgruppen Islamisk Stat dræbte to danske mænd med koldt blod.

Flere ofre skulle have være likvideret, og Omar El-Hussein var tæt på at slå de politibetjente ihjel, der skød og dræbte den muslimske terrorist i Københavns Nordvestkvarter.

I stedet for at tage afstand fra Omar Abdel Hamid El-Hussein, så hyldede ‘Abud Mustafa’ Islamisk Stat-terroristen – mindst to gange – på årsdagen for terrorangrebet i København.

‘Abud Mustafa’ kaldte Omar El-Hussein for “min bror i islam” så sent som i 2018. Der blev også forfattet en sætning som “Ta’r stadig ikke afstand fra ham”.

På et-årsdagen for terrorangrebet på Krudttønden i 2016. Præcis et år efter at Omar Abdel Hamid El-Hussein henrettede filmmanden Finn Nørgaard, hyldede ‘Abud Mustafa’ også Islamisk Stat-terroristen.

“Blod er tykkere end vand!! Aldrig glemt,” lød støtten fra ‘Abud Mustafa’ til Omar Abdel Hamid El-Hussein.

Opslaget blev afsluttet med hashtagget: #JegTarStadigIKKEAfstand

Smag på disse ord. ‘Abud Mustafa’ står bag sin terrorvens blodige gerninger.

Den historie har danske journalister aldrig fortalt. Selvom ‘Abud Mustafa’ har medvirket i adskillelige nyhedsprogrammer og debatter hos danske medier, lader medierne terrorapologeten Abud Mustafa fremstå som fornuftens stemme.

Hvornår retter danske journalister op på dette falsum?

Når man ser ‘Abud Mustafas’ opbakning til en Islamisk Stat-terrorist, så peger pilen på, at der er tale om en islamist med terrorsympati.

Måske har danske medier lagt låg på sandheden om ‘Abud Mustafa’ / ‘AbdelRahman Bin Mohammad’, fordi han er svigersøn til journalisten Mette Vibe Utzon, der har arbejdet som feteret nyhedsjournalist og vært hos DR og TV 2. Og om lidt begynder Mette Vibe Utzon i jobbet som nyhedsvært på det skattefinansierede medie – Radio 4.

Er det grunden til, at danske medier har fortiet sandheden om ‘Abud Mustafa’ / ‘AbdelRahman Bin Mohammad’?

Her er de to Facebookopslag, som ‘Abud Mustafa’ / ‘AbdelRahman Bin Mohammad’ slettede, da han blev danske mediers darling og landede en større rolle i den statsstøttede biograffilm ‘Underverden 2’.

Hvad er danske mediers undskyldning for at skjule sandheden om denne islamist?

ANNONSE

Mest læst

Bidens store bagslag