Kommentar

I dag er det ni år siden, at den palæstinensiske terrorist Omar El-Hussein angreb Lars Vilks Komiteen ‘s debatmøde i Krudttønden på Østerbro med den intention at slå så mange af de fremmødte ihjel som muligt. Jeg er sammen med journalist Helle Merete Brix, der har forladt komiteen, stifter af Lars Vilks Komiteen, og jeg var med til at arrangere mødet i Krudttønden (hvor jeg ikke var til stede, da jeg var på ferie i New York).

Omar El-Hussein kom heldigvis ikke ind i Krudttøndens foyer, da svenske livvagter og dansk politi besvarede hans ild. Ulykkeligvis blev filminstruktøren Finn Nørgaard, der i de sidste år af sit liv havde foretaget en rejse mod højre og var begyndt at komme til møder i Trykkefrihedsselskabet og Lars Vilks Komiteen, skudt og dræbt af El-Hussein foran indgangen til Krudttønden.

Finn Nørgaard kom enten for sent til mødet. Eller han var løbet ud af en branddør, da skyderiet begyndte, og mødte så Omar El-Hussein og hans M95-riffel på gaden foran Krudttønden. Om natten henrettede Omar El-Hussein den jødiske vagt Dan Uzan foran synagogen i Krystalgade.

ANNONSE

Da det viste sig, at Helle Merete Brix og jeg havde overlevet terrorangrebet, blev vi truet på livet af islamister, og jeg kom under politibeskyttelse.

Men nu viser det sig heldigvis, at det ikke er Finn Nørgaard, Dan Uzan, Lars Vilks, Helle Merete Brix, undertegnede, de sårede politifolk eller de traumatiserede deltagere i Lars Vilks Komiteens møde, der er de egentlige ofre.

Det egentlige offer er morderen Omar El-Hussein, der er henvist til en anonym muslimsk grav på den muslimske gravplads i Brøndby.

Der skal lyde en inderlig og hjertelig tak til lektor Helle Lykke Nielsen og Politiken for at pointere dette i dagens avis.

Se også
Jimmy Jansson i Eskilstuna ska ta upp Historielärarföreningens råd med Magdalena Andersson

ANNONSE

Mest læst

Donald Trump er manden