Kopierede/fra hoften

Hejredalsvej, Brabrand; Foto: Maps

Artiklen bliver ikke konkret, men det er alligevel nødvendigt for Holger Lyngklip Strøm, formand for Brabrand-Årslev Fællesråd, at påpege at det skam ikke kun er ‘unge fra Gellerup’, men også ‘helt almindelige borgerlige typer’. Han fortæller samtidig, at det blot er ‘tre procent’ af de unge fra Gellerup, og de i øvrigt er ‘gode mennesker’ på bunden, der godt kunne bruge en (kommunalt finansieret) tur ‘til Jyllandsringen’.

Gammel Brabrand er ikke hvad det har været. Fra TV2 Østjylland – Fartgale bøller hærger villavej: – Vi er gidsler i vores eget hjem.

“Så sent som i lørdags gik det galt på villavejen. En 51-årig kvinde ville svinge ind på sin grund, da hun blev torpederet af en 24-årig mand, der ville overhale hende venstre om.

Det er ikke kun hastigheden, der er problemet. Det er også den opførsel, de unge mennesker udviser – i særdeleshed, hvis de bliver konfronteret med deres farlige kørsel.

Det kan Lasse Manshaus, der bor på en sidevej til Hejredalsvej, snakke med om.

– Jeg har været ude for en situation, hvor en bil ved en tankstation kører ud på vejen for fuld fart, så en anden bil må køre ud i grøften, siger han til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

– Jeg kører efter bilen og tager et billede af føreren ved et lyskryds. Så følger han efter mig hjem og sparker på bildøren og skriger, at han skal komme efter os. Min søn var med i bilen, og han blev skidebange.

– Der er en række unge testosteronbomber fra Gellerup. De udviser en mandschauvinistisk opførsel, og det er ‘mig først’. Det handler meget om machokultur, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.”

“Der er simpelthen så meget vanvittig kørsel herude. Vores børn vil gerne ud og lege, men det tør de ikke. Vi er gidsler i vores eget hjem. … Ingen tør lade deres børn cykle deres børn i skole, og det betyder, man i stedet får en kæmpe trafikprop ved skolen. Det skaber så stress og farlige situationer om morgenen.” (Lasse Manshaus, forælder)

 

ANNONSE