Kopierede/fra hoften

Venstresiden og medierne har lykkedes at indbilde folk at kritik af islamiseringen indebærer noget farlig. Det forvandler rationel debatt til voodoo.

Navnet Martin Skriver var ukendt for undertegnede, men hans kronik om halalslagtning bloggede jeg faktisk tilbage i 2015. En fuldmægtig i det offentlige gik fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti, og er nu spidskandidat for Stram Kurs i København. Han vil ikke fotograferes i sin forhave ‘af frygt for voldsmilitserne på den yderste venstrefløj’, og vil helst skærme familien fra repressalierne. Fra Berlingske – For otte år siden stemte han på Enhedslisten. Nu er han spidskandidat for Stram Kurs.

Engang var han ‘en typisk venstreorienteret’, der som barn gik i børnehave i Kartoffelrækkerne. Siden fik han selv børn og blev som far mødt med budskabet om, at i hans søns daginstitution blev der serveret ‘islamisk mad’. …

‘Nogle sagde, de var uenige med mig. Det var, hvad det var. Men til en fastelavn mødte jeg min genbo, som jeg ellers troede, jeg havde et super fint forhold til. Hun sagde, at hun havde læst min racistiske kronik, og at jeg ikke kunne lide muslimer. Hvilket jeg slet ikke skrev noget om. Kun, at jeg var træt af, at jeg ikke kunne finde en vuggestue uden halal,’ siger han…

‘Folk begyndte at sige ting til min kone. Hun har aldrig givet udtryk for sine politiske holdninger…’

Så er der de gamle venskaber. Flokken af venner fra dengang i teenageårene og sommerhusturene med brætspil og bajere. På et tidspunkt fandt Martin Skriver ud af, at der var oprettet en ny facebookgruppe til sommerhustur for vennerne uden ham. En af de andre mente, at han var nazist.

‘Alt sammen, fordi jeg skrev den kronik,’ siger han. …

Efter et stykke tid valgte Martin Skriver at kontakte den ven, der havde boykottet ham.

‘Han svarede, at han ikke mente, at jeg var nazist, men at han havde det meget vanskeligt med at være i rum med en, der stemte på DF,’ husker han…”

ANNONSE