Nyt

Collage: Berlingske om overfaldsmand, 2021 – Indvandrere gik amok under Paludan-demo, 2019)

 

I forlængelse af mine to posteringer om overfaldet på eks-BZ’eren Martin Fjong Deyoung, kan Berlingske nu oplyse, at den anholdte er ‘en 25-årig somalier’. Pudsigt nok, blev han i 2019 idømt ni måneders fængsel for deltagelse i optøjerne, som indvandrere iscenesatte i forbindelse med Rasmus Paludans demonstration på Blågårds Plads. Selvom han var somalisk statsborger uden gældende opholdstilladelse, så blev han ikke udvist, men fik blot ‘en advarsel om at blive udvist’. Han kom til Danmark som 9-årig, og risikerer nok endnu en advarsel.

Mogens Petersen fra Nørrebro Lokaludvalg, familiens talsmand, afviser at der er tale om et integrationsproblem, og understreger at han hellere vil ‘kalde det et socialt problem’. Forstår man ikke kulturens betydning, så forstår man intet, og som jeg har skrevet tidligere: Når først man er rød, er skaden sket. Fra Berlingske.dk – Røg i fængsel efter optøjer på Blågårds Plads: Nu er den 25-årige somalier fængslet for groft overfald samme sted.

“For nylig er en nu 25-årig mand blevet sigtet for at deltage i et groft og meningsløst knivoverfald på Blågårds Plads, der sendte en 58-årig mand på hospitalet. Det var så voldsomt, at politiet nu efterforsker sagen som et drabsforsøg.

Retsdokumenter viser nu, at den 25-årige mand tidligere havde deltaget i de voldsomme optøjer mod politiet, da den racismedømte provokatør og leder af Stram Kurs, Rasmus Paludan, afholdt en demonstration på Blågårds Plads den 14. april 2019.”

“I et opslag på Facebook skriver moderen til Martins datters, at det er på tide at tale om »elefanten i rummet, ingen tør tale om’. Altså volden på Nørrebro: ‘Hvis ikke Indre Nørrebro selv laver et statement, så vil der opstå et tomrum, der hurtigt bliver indtaget af Paludan-segmentet, og det fører intet godt med sig. …

Familien ønsker at være anonyme i det her. Det er en helt almindelig familie, der normalt ikke har noget med pressen at gøre. De blander sig heller ikke i den offentlige debat. Sådan ønsker de fortsat, det skal være,’ siger Mogens Petersen og forklarer, at det ikke var meningen, at Facebook-opslaget skulle deles af andre og nå offentligt ud. Men sket er sket.” (Berlingske, 16. august 2021: Martin lå forsvarsløs på jorden, mens de stak ham med kniv: Nu kender vi detaljerne)

 

ANNONSE