Nyt

Vi kan ikke ‘nægte danske statsborgere at komme tilbage til Danmark’, forklarede justitsministeren Søren Pape Poulsen for få uger siden, da Islamisk Stat-jihadister i lyset af den aktuelle situation i Syrien, gerne ville tilbage til Danmark. Vi kan ikke ’sætte folk i fængsel, som ikke har begået ulovligheder’, og der er ‘grænser for, hvad vi må i en retsstat’, kommenterer liberale Joachim B. Olsen nedenstående historie, og opsummerer utilsigtet nødvendigheden af en kulturel homogen nationalstat.

I praksis kan Danmark gør hvad vi finder nødvendigt, men uden politisk vilje er der naturligvis ingen vej. Enoch Powell sagde det så smukt til en partikongres i 1968: “Whatever the true interest of our country calls for is always possible.” En solohistorie fra Radio24syv.dk – 45 personer mistænkt for radikalisering er forsvundet.

“Næsten halvdelen af alle radikaliseringsmistænkte personer i asylsystemet er efterlyst af politiet, viser nye tal. Socialdemokratiet kalder justitsministeren og udlændingeministeren i samråd.

I alt er 45 personer, der er mistænkt for at være radikaliseret, forsvundet fra asylcentre og udrejsecentre. De pågældende er efterlyst af politiet.

Det viser nye tal fra Rigspolitiet, som Radio24syv har fået aktindsigt i.

… Radio24syv har tidligere beskrevet to sager om radikaliseringsmistænkte, der er forsvundet fra udrejsecenter Sjælsmark. Den ene havde skrevet IS og tegnet en detaljeret udgave af en AK-47 riffel på en væg på udrejsecentret, før han forsvandt.

ANNONSE