Nyt

Martin Henriksen (DF) vil have, at det asylsøgere og flygtninge koster den danske stat skal forvandles til en gæld, som de skal betale af på når de får opholdstilladelse.

I sin egenskab af formand for Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg vil Martin Henriksen gerne vide, om asylsøgere og flygtninge kan anlægge sag mod den stat, der har taget imod dem og kræve økonomisk kompensation.

»Jeg har meget svært ved at forstå, at man kan få sig selv til at lægge sag an imod den danske stat. Danmark har taget imod én og sørget for én. Jeg synes virkelig, at det er utaknemmeligt,« siger han til Information.

Baggrunden er det syriske par, hvor kvinden var barn (under 18 år) ved ankomsten til Danmark. De har fået byrettens medhold i at de ikke skulle være blevet adskilt og har fået 10.000 kroner hver.

Parret er ikke i arbejde.

Henriksen tænker om der ikke bør indføres en ordning hvor asylsøgere og flygtninge betaler det tilbage de har kostet Danmark, når de får opholdstilladelse:

Ifølge Martin Henriksen kan man også forestille sig, at staten regner på, hvor meget en flygtning eller asylansøger har kostet, og det beløb konverteres så til en gæld, som de pågældende flygtninge eller asylansøgere skal betale tilbage, hvis de får opholdstilladelse. Pengene kan staten trække i deres overførselsindkomst eller løn.

På den måde ville skatteyderne få tilfredsstillelse ved at vide at pengene ikke kun går én vej.

 

Martin Henriksen: Flygtninge og asylansøgere skal ikke kunne sagsøge den danske stat

 

ANNONSE