Nyt

En arabisktalende 19-årig mand er pågrebet, mistænkt for at have voldtaget en lærerinde på en videregående uddannelsesinstitution i Småland i Sverige. Voldtægten skal være sket inde i skolen.

Den sigtede skal være elev på skolen, som ifølge Petterssons blogg og Samhällsnytt er Brinellgymnasiet i Nässjö.

Politiet har holdt kortene tæt til kroppen og ikke villet give nogen detaljerede oplysninger i sagen, hverken om den mistænkte eller hvilken skole det drejer sig om. Onsdag eftermiddag blev nogle retsdokumenter imidlertid frigivet i forbindelse med at politiet begærer den 19-årige fængslet.

Voldtægten fandt ifølge fængslingsbegæringen sted i skolens lokaler sidste fredag, den 14. september, mellem klokken 12.50 og 13.30. Eleven skal have presset lærerinden ind i et klasselokale eller et andet rum på skolen og derefter have voldtaget hende.

Den mistænkte er en statsløs araber, født 1999, som har behov for tolkning på arabisk, fremgår det af Eksjö Tingsrätt B 1490-18. At han er statsløs kan betyde, at det bliver umuligt at udvise ham efter en eventuel dom.

Faksimile av häktningsframställan fra Eksjö tingsrätt.

Den 19-årige blev i juni 2016 dømt for vold i forbindelse med butikstyveri, skriver Samhällsnytt. Hovrätten frikendte ham i december samme år for butikstyveriet, men opretholdt dommen for voldelig modstand. Han er også kendt af politiet for narkotikakriminalitet, dokumentforfalskning og ulovlig bilkørsel.

Brinellgymnaiset har tidligere været omtalt, blandt andet for omfattende narkotikahandel på skolens område.

Sigtede blev pågrebet mandag, har været i forhør og sidder fængslet hos politiet i Nässjö. Onsdag eftermiddag bekræftede anklager Klas Lööf, at sigtede begæres varetægtsfængslet, skriver Nyheter Idag.

Retsmødet finder sted torsdag.

Mistænkte nægter sig skyldig. 

Mest læst

Lars Løkkes sorte dag

Tommy på vej i fængsel