Nyt

Billedet: Arkivfoto.

Menneskestrømmen over havet til Spanien er fortsat ufortrødent også efter weekenden, da omkring et tusind migranter blev samlet op i Middelhavet og bragt til det spanske fastland.

972 bådmigranter er i løbet af kun et døgn blevet hentet til kysten af den sydlige spanske region Andalusien, skriver El País tirsdag.

I Cádiz lidt nordvest for Gibraltar er tre idrætshaller taget i brug til midlertidig indkvartering af nogle af dem, mens indenrigsministeriet arbejder med at finde mindre problematiske løsninger. Et stort migrantcenter i Algeciras er under planlægning.

Allerede klokken ti tirsdag morgen samlede den spanske redningstjeneste de første 334 migranter op fra 27 forskellige både i Gibraltarstrædet. Kort tid efter blev 140 andre samlet op fra tre både i Alboranhavet. Til forskel fra NTB benytter Spaniens venstreorienterede newspaper of record ikke betegnelsen «flygtninge» om disse personer.

Heller ikke mandag var uden migranttrafik fra Afrika til Spanien. Mellem Algeciras og Tarifa blev 265 personer samlet op fra 24 både, og i Gibraltarstrædet kom 233 migranter i syv både. El País skriver at 25 af dem var fra Bangladesh. Men som billederne viser, er der kun ringe tvivl om at størsteparten kommer fra Afrika syd for Sahara.

ANNONSE

Mennesketrafikken til Spanien er hidtil i år omkring tre gange større end i fjor, og foregår nu praktisk talt uden stop og uden at vise tegn på at aftage – tvært imod.

Marokko har en rimeligt velfungerende regering, men indenrigspolitiske problemer i landet gør at politiet prioriterer andre opgaver end mennesketrafikken.

På spansk side står et digert NGO-apparat bestående af Røde Kors og andre organisationer klart til at yde assistance. En delegation fra Andalusiens regionale regering har dertil kundgjort intentioner om at «styrke indsatsen overfor alle de mennesker, der risikerer livet for at komme til Andalusien i jagten på en bedre fremtid».

 

ANNONSE