Nyt

 

Det hollandskregistrerede migrantskib «Lifeline», som nu på sjette døgn har ligget i det centrale Middelhav med 234 migranter ombord, får endnu ikke lov til at lægge til kaj på Malta, som Italiens statsminister Giuseppe Conte ellers kundgjorde tirsdag.

Årsagen til dette er ifølge Maltas statsminister Joseph Muscat at Tyskland ikke har givet samtykke til den forhandlede plan om fordelingen af migranterne, skriver La Repubblica

Italien, Malta, Frankrig, Spanien og Portugal har indtil nu givet tilsagn om at de vil tage hver sin del, men Tyskland nøler. Den indenrigspolitiske strid mellem statsminister Angela Merkel og indenrigsminister Horst Seehofer må forventes også at spille en rolle. Rygter omtalt af Corriere della Sera siger, at det er Seehofer personligt, som har stillet sig på bagbenene.

Samtidig retter skibets kaptajn Carl Peter Reisch en appel til de maltesiske myndigheder om at migranterne tillades at komme i land. Flere ombord er søsyge, meddeler kaptajnen. 

Roma-avisen skriver også at forhandlingerne som endte med at Malta åbnede for at tage imod skibet, blev forhandlet frem i hemmelighed mandag aften under et halvanden time langt møde mellem Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Italiens statsminister Giuseppe Conte lige før Macrons officielle besøg i Vatikanet. 

ANNONSE

At Tyskland ikke var med i forhandlingerne kan også tænkes at være en af årsagerne til at Tyskland trækker tiden. Gjorde Frankrig og Italien regning uden vært?

Sorteperspillet mellem landene i Europa får tilsyneladende aldrig ende. Afrika vejrer Europas svaghed. Det er ikke nødvendig at spille del og hersk. Europæerne er splittet i udgangspunktet.

 

ANNONSE