Kopierede/fra hoften

Loading the Elevenlabs Text to Speech AudioNative Player...

«Aquarius»

Mens det Gibraltar-registrerede skib «Aquarius» søndag aften befinder sig 27 nautiske mil fra Malta og 35 nautiske mil fra Italien, pågår en nervekrig mellem italienske myndigheder, politiske aktivister, FNs højkommissær for flygtninge og mandskabet ombord, om fartøjets videre skæbne.

Det 77 meter lange fartøj drives af SOS Méditerranée assisteret af et team fra Læger uden Grænser, og har i øjeblikket 629 migranter ombord – herunder 123 uledsagede mindreårige, 11 små børn og syv gravide kvinder. Den russiske kaptajn holder skibet på stand by efter ordre fra Italiens kystvagt.

Om Maltas manglende vilje til at yde skibet assistance siger Italiens statsminister Giuseppe Conte efter et møde med sine to vicestatsministre Luigi Di Maio og Matteo Salvini at Europa nok en gang lader Italien i stikken, skriver Corriere della Sera. Mens Italien har strukket sig til det yderste, tænker Malta kun på sig selv, tilføjer Di Maio.

Salvini har dertil kundgjort at «Aquarius» ikke får lov til at lægge til i de italienske havne. Fra i dag begynder Italien også at sige nej til denne mennesketrafik og nej til den ulovlige indvandrings business, skriver han på Facebook. Migranttrafikken har været udenfor kontrol, mener Di Maio. Men nu er de gyldne tider slut for visse organisationer, siger han.

Kritikken udebliver ikke. Forfatteren Roberto Saviano siger at han ikke havde nogen forventninger til Lega, men spørger Femstjernebevægelsens vælgere, om det var dette de ønskede sig. Måske han ville blive overrasket over svaret. I en række lokalvalg i disse dage er Lega gået kraftigt frem, mens Femstjerner er gået så lidt tilbage, at det må kunne kaldes en konsolidering af stillingen.

Samtidig besvarer FNs højkommissær for flygtninge Salvinis meddelse med at understrege at det at redde liv må have højeste prioritet for enhver regering, og NGO-en Emergencys grundlægger Gino Strada siger, at der sidder racister i regeringen i Italien, som han derfor overvejer at forlade. Fire syditalienske ordførere erklærer sig rede til at lade «Aquarius» lægge til i deres havne.

Italien ser også ud til at være under pres fra Libyen, hvor kystvagten tilsyneladende har slækket på kontrollen med trafikken ud fra det nordafrikanske land. Forsøger man at få lidt ekstra penge ud af en ny regering?

Fra «Aquarius» drives der også nervekrig. En repræsentant for Læger uden Grænser oplyser at skibet egentlig ikke kan rumme mere end 550 personer, og at der kun er «mad, medicin og tæpper til nogle få dage, ikke mere end to eller tre». Derefter ved vi ikke hvad, der vil ske, siger NGO-ens talsperson Aloys Vimard.

Med på «Aquarius» er journalister blandt andre fra El País. Det er let at tænke sig at ethvert problem som måtte opstå ombord, straks vil blive meddelt verden.

Hvad bliver enden på sangen?

Situationen bringer ikke bare tankerne hen på Jean Raspails roman «De helliges lejr», men også på Tampa-affæren for snart sytten år siden, som markerede starten på Australias strenge politik mod den søvejs invasion af migranter. Efter en diplomatisk strid mellem Australien, Norge og Indonesien og meget frem og tilbage endte det norske skib op med at sætte migranter som ville til Australien, i land på Nauru.

Salvini og resten af den italienske regering kan vanskelig have undgået at tænke i sådanne scenarier, da indenrigsministeren erklærede at «Aquarius» ikke får lov til at lægge til kaj i Italien. Det store spørgsmål bliver dermed: Vil han stå lige så hårdt på sit som Australien i sin tid gjorde? Eller kommer han til at bøje af under presset?

Italien har besluttet at bøje sig, twitrer Salvini mandag morgen.