Kunstbilde

August Jernberg (1826-1896)
Olje på lerret, 113 x 163 cm, Nationalmuseum, Stockholm.

I 1843-46 var han elev ved Konstakademien i Stockholm, og deretter i Paris 1847-53 hos Thomas Couture (1815-1879) . I 1854 flyttet han til Düsseldorf, der han ble i resten av sitt liv, og sogar ble medlem av Akademiet. Så på sett og vis ble han en svensk Düsseldorfer, selv om han ikke fikk sin utdannelse der. Etter arkitekturen å dømme, er nok motivet hentet fra et torg i en tysk by.

Andre kunstnere har også behandlet temaet bjørnedans (som vel må betegnes som grovt dyreplageri, og etter hvert ble forbudt).

Henrik Ibsen (1828-1906): Mindets magt, fra Digte (1871)

Hør, ved De hvordan en Dyretæmmer
faar lært sin Bjørn, hvad den aldrig glemmer?

I en Bryggerkedel han binder Dyret; –
saa blir der tæt under Kedlen fyret.

Imidlertid han på Positivet
spiller for Bamsen: «Fryd dig ved Livet!»

Af Smerte knapt kan den Lodne sanse;
han kan ikke staa, og så må han danse.

Og spilles siden den Melodi ham, –
fluks farer en dansende Djævel i ham. –

Jeg selv sad engang i Kedlen nede,
under fuld Musik og forsvarlig Hede.

Og dengang brændte jeg mer end Skindet;
og det går aldrig mig ud af Mindet.

Og hvergang Genklang fra den tid lyder,
det er som jeg bandtes i gloende Gryder.

Det kendes som Stik under Neglerødder; –
da maa jeg danse paa Versefødder.

Béla Bartók (1881-1945) spiller selv Medvetanc (Bjørnedans) fra sin Sonatina (1915).

ANNONSE

Læs også

Læs også