Kultur

Rued Langgaard (1893-1952) ble i hele sitt liv stående i skyggen av sin store samtidige Carl Nielsen (1865-1931), og først 16 år etter Langgards bortgang begynte hans verker å bli verdsatt etter fortjeneste

Lokkende Toner, med tekst av Johan Sebastian Welhaven (1807-1873) er i Norge best kjent i Halfdan Kjerulfs (1815-1868) versjon for sang og klaver.

Vi hører Ars Nova København, dirigent Tamás Vetö.

Lokkende Toner (1860)

Der fløi en Fugl over Granehei,
som synger forglemte Sange;
den lokked mig bort fra slagen Vei,
og ind paa skyggede Gange.
Jeg kom til skjulte Kilder og Kjern,
hvor Elgene Tørsten slukke;
men Fuglesangen lød endnu fjern,
som Nyn mellem Vindens Sukke:
Tirilil Tove,
langt, langt bort i Skove!

Jeg stod i Birkenes høie Sal,
mens Midsommerdagen helded;
der tindrede Dugg i dyben Dal,
det skinned som Guld af Fjeldet.
Da bæved Lunden, da lød det nær
som af en susende Vinge,
og grant jeg hørte fra Fjeld og Trær
de lokkende Toner klinge:
Tirilil Tove,
langt, langt bort i Skove!

Der fører en Sti saa langt af Led
til Lien, hvor Fuglen bygger;
der stemmer den op hver Sang, den ved,
i dunkleste Graneskygger.
Men om jeg aldrig kan vinde did,
jeg kjender dog Lokkesangen,
hvor sødt den kalder ved Sommertid,
naar Kvelden har dugget Vangen:
Tirilil Tove,
langt, langt bort i Skove!

ANNONSE
Donationer til document.dk motas med tak :-)

Læs også

Læs også