Nyt

Fem personer er pågrebet og flere våben beslaglagt i forbindelse med anti-terroraktioner i Frankrig fem dage før valget, oplyser politikilder.

Fransk politi gennemførte anti-terroraktioner i tre byer i Frankrig tirsdag. Flere skal væer blevet pågrebet i Nordfrankrig siger en kilde tæt på efterforskningen.

Ifølge kilden blev der også beslaglagt flere våben – deriblandt to maskinpistoler. Våbnene skal have tilhørt en ven af de pågrebne, som opbevarede dem lovligt.

Fransk politi har overvåget kontakten på de sociale medier og internettet mellem flere af de pågrebne. I nogle af beskederne skal de ifølge kilden have planlagt voldelige aktioner.

Pågribelserne sker fem dage før præsidentvalget. Sikkerhedsberedskabet i forbindelse med det franske præsidentvalg er højt, efter at mere end 230 personer er blevet dræbt i terroraktioner på fransk jord siden januar 2015.

ANNONSE