Nyt

Kl. 11:54 fredag indløb der melding til Malmøs politi om et masseslagsmål med flere tilskadekomne på Värnhemskolan, en teknisk skole, med ca. 1500 elever.

Masseslagsmålet fandt sted i og uden for de bygninger, der udover Värnhemskolan også huser Startskolan, der tilbyder sprogundervisning til unge asylsøgere og migranter.

I følge SVT begyndte slagsmålet fordi “nogle unge mænd” var pågående over for en ung kvinde, hvorefter nogle andre unge gik til angreb på dem.

Efterfølgende er der ikke skabt fuld klarhed over situationen, men det står i hvert fald klart, at der som udgangspunkt er tale om to grupper, der er endt i voldsomt slagsmål med hinanden, ligesom der har været indgivet en række anmeldelser om vold og mishandling. Bl.a. blev en lærer angrebet og slået ved et af slagsmålene og en elev blev hoppet på af flere personer i nærheden af skolen og måtte med ambulance til sygehuset. Politiet vurderer, at der er tale om grov mishandling og har indtil videre haft en 19-årig til afhøring, som efterfølgende er sat på fri fod, selvom politiet fortsat mistænker ham for mishandlingen.

Rektorkollegiet på Värnhemskolan besluttede fredag at lukke skolen til og med mandag og sende alle 1500 elever hjem. I forvejen skulle Startskolens elever ikke have undervisning mandag.

I vanlig svensk stil er der det næsten umuligt at opdrive informationer om, hvem der har skabt urolighederne og hvilken baggrund de har. Men der er et påfaldende sammenfald mellem problemernes opståen og Startskolens etablering som selvstændig skole i juli i år.

I følge Kvällsposten har der været uroligheder hele efteråret, og en bekymret forældre til en elev på Värnhemskolan oplyser, at skolen de seneste to måneder har haft vagter ansat, uden at forældrene er blevet informeret om baggrunden.

ANNONSE

Alt tegner et stadigt mere foruroligende billede af en by præget af grundlæggende utryghed. En utryghed, hvis årsag ikke adresseres af hverken medier eller myndigheder. Tværtimod.

 

 

http://www.svt.se/nyheter/lokalt/skane/storbrak-pa-varnhemsskolan-i-malmo

http://www.expressen.se/kvallsposten/skola-sparrades-av-efter-storbrak/

http://www.sydsvenskan.se/2016-11-18/brak-pa-varnhemsskolan

ANNONSE