Gæsteskribent

Onsdag morgen hørte jeg i Danmarks Radio, hvorledes P1 Morgen opfattede det amerikanske præsidentvalg.

Når man ved lidt om det, er det en mærkelig oplevelse at høre Danmarks suverænt største nyhedsmedie – det tvangsfinansierede Danmarks Radio – på deres mest seriøse kanal rapportere og analysere som om de havde monopol.

For det var en alternativ virkelighed, de beskrev.

For at tage det mest illustrative eksempel, så kaldte værten, Anders Bech Jessen, Hillary Clintons email-sag for “irriterende”.

Ikke for at gå ind i freudianske fortalelser eller spekulationer om så udtalte sympatier, at man end ikke gider sløre dem, så afslører bemærkningen og den følgende omtale af denne email-sag, der ‘bare ikke synes at ville slippe Hillary Clinton’ – en mangel på viden. Og det er mangel på viden, som Danmarks Radio formidler – hvis jeg skal vælge den flinkeste konklusion.

Hillarys email-sag handler ikke blot om, at hun har været kriminelt sløset med fortrolige papirer i sin tid som udenrigsminister. Og med kriminelt, så mener man flere års afsoning i et regulært fængsel-kriminelt.

ANNONSE

FBI valgte ikke at rejse tiltale mod hende, fordi de ikke mente, hun havde haft forsæt – og det råd fulgte justitsministeriet, der ledes af Hillarys parti, Demokraterne.

Grunden var, at FBI mente at Hillary ikke havde forsæt til at sætte landets sikkerhed over styr. Problemet er bare, at der er ikke hjemmel i loven til en sådan tolkning. Det kan bedst sammenlignes med en kvaksalver, der over flere år laver et utal af ulykker på sine patienter, for derefter at gå fri, fordi det ikke var mening at patienterne skulle lide.

Godt; så en person, der burde ruske tremmer, fordi hun er kriminelt uansvarlig med fortrolige oplysning – vil nu have et endnu større ansvar og endnu flere fortrolige oplysninger at skalte og valte med. Mærkeligt som den email-sag ikke vil slippe hende – “irriterende” faktisk.

Er der nogen, der mener, at Danmarks Radio er pinlig nu?

Men det hører jo blot til i den mere uskyldige ende. Hillary havde blandet statens fortrolige oplysninger (sådan noget med hvilke informanter man benytter sig af i andre lande – nogle af dem er nu døde, sjovt nok) med sine private emails, på hendes egne servere. Og disse servere var ikke sikret, så nu ligger alt, hvad Hillary har fået at vide hos… ja, hos rigtig mange der ikke burde vide den slags, såsom fjendtlige stater. “Irriterende”.

Hele Hillarys stab, også de, der ikke var sikkerhedsgodkendt af sikkerhedstjenesten, havde adgang til Hillarys emails – og dermed også til statens fortrolige oplysninger. Og, som det kom frem forleden, det havde også forsmåede ægtemænd til Hillarys stab. Er det ikke bare irriterende?

Hvad er der så med de private emails?

Det er mest opskrifter og skemaer over yoga-timer, har Hillary forklaret, og det skal jo passes. Og når man er på arbejde konstant, som man er som amerikansk udenrigsminister, så er det bare praktisk at lade det hele flyde sammen med statens fortrolige oplysninger, ligesom ens arbejdsliv flyder sammen med ens fritidsliv.

Desværre kan vi ikke se, hvor trivielt et email-liv Hillary har, fordi hun fik dem slettet inden FBI kunne nå at læse i dem.

Og for at være helt sikker, så fik hun smadret alle de computere, iPads og telefoner, der var blevet brugt som adgang til hendes trivielle og statens fortrolige oplysninger. Mere end et dusin apparater blev smadret, nogle med en hammer. Irriterende.

Ja, det ville være irriterende, hvis man sådan forsøgte desperat at slette alle spor efter noget der er helt uskyldigt.

Men Hillarys emails indeholder mere end blot opskrifter og yogatimer. De indeholder også hendes skemaer for indtagelse af den megen medicin hun indtager. Medicin hun har fået ordineret ad hoc og i dølgsmål.

Hillary får en hel det efter flere blodpropper i hjerne og ben, samt en alvorlig hjernerystelse og en lang række følgesygdomme. Og så er der også søvnregistreringen, for Hillary sover meget. Så meget at der blev indrettet senge i de flyvemaskiner hun benyttede sig af i sin tid som udenrigsminister.

Og som Hillary og hendes nærmest stab minder hinanden om i disse emails, så mister Hillary helt sine fakulteter hvis ikke hun får sine middagslure og er ofte konfus, når hun vågner. Det er irriterende, når man skal bestride verdens mest stressede job.

Men det er jo ikke bare det –  herregud! For hvorfor blander man dog alting sammen i en pæle-mæle? Det gør man, fordi der i Hillarys private emails også er regnskaber for hendes og manden Bubbas fond, The Clinton Foundation.

Clintons, som er verdensborgere om en hals, synes at reglen om at amerikanske politikere ikke må lade sig købe af udenlandske og fjendtlige interesser er for snærende, så de fik den besnærende ide at oprette en fond, The Clinton Foundation, hvor alle kunne donere penge. Og så kunne man se: ‘Hov, Bubba: Bahrain har lige lagt 6 mill. dollars – skal de ikke have lov til at købe Apache kamphelikoptere alligevel?’ Det skal de da –  og det fik de.

Clintons har med andre ord udliciteret amerikanske interesser, sikkerheds- og udenrigspolitik for egen vindings skyld. Morning Joe på MSNBC beskrev Clintons modus operandi som “Shaking down the world”.

På Danmarks Radio, P1 Morgen er det bare “irriterende”.

En anden ting, der bliver “irriterende” for Danmarks Radio er, når de skal til at forklare, at den endnu siddende præsident Barak Hussein Obama, også har henvendt sig til Hillary Clintons usikre private servere fra sin egen usikre private server. Hvilket som sagt er kriminelt, som i ruske-tremmer-kriminelt. Jep, All The Presidents Men and Women er bare “irriterende”.

Således er amerikansk politik endt. Følger man danske medier forstår, forsår man ikke, hvor ikonisk disse billeder er: Trump glider ned fra sit tårn, outsideren med den store kost, der lover at ‘dræne sumpen’ – thumbs up!

Her er det samme motiv fra den anden side. Med alt jeg ved om Hillarys væsen er der noget bevægende over at se et menneske, så skrøbelig og såbar, mens hun måske indser at hun er kommet til vejs ende.

 

 

Drokles blogger på http://www.monokultur.dk

ANNONSE

Ét svar til “Irriterende og ikonisk”

  1. Deplorable Cis Man siger:

    En velformulert og skarp oppsummering som fikk meg til å grine godt – Men sikkert helvedes irriterende for Danmarks Radio og og det hjernedøde pakk der hvis selv omtaler seg som journalister.