Kommentar



Onsdag den 27. september bragte Berlingske en artikel om, at en lille gruppe islam-krititere fra bl.a. SIAD (Stop Islamiseringen Af Danmark) var begyndt at “patruljere” langs den dansk-tyske grænse i den hensigt at vise, hvor “pivåbne” grænserne er og i håbet om, at deres tilstedeværelse ville forhindre illegale migranter i at krydse grænsen.

I sig selv et relativt harmløst projekt – nærmest på linje med andre borgerinitiativer som “Natteravnene” og “Fædregruppen”, der også bevæger sig i grænselandet mellem nabohjælp og ordensmagt.

Initiativtageren, Anders Gravers fra SIAD, gjorde da også meget ud af at forklare Berlingskes journalist, at man bestemt ikke havde i sinde at lege politibetjente og at projektets formål var at dokumentere, at ingen – heller ikke politiet –  i realiteten har styr på, hvem der kan vade uhindret ind over landets grænser sydfra.

Og Anders Gravers var tilfreds med resultatet:

»Det, der blev fastlagt, er, at grænsekontrollen ikke virker. Vores folk gik selv forbi flere gange dernede og blev overhovedet ikke antastet. Så vores konklusion er, at grænsen står pivåben,«

ANNONSE

Her kunne historien enten ende – eller den kunne fortsætte i regi af politi og politikere, der blev spurgt om det virkelig kunne have sin rigtighed, at illegale migranter så nemt som ingenting kan komme ind i landet.

Men nu var initiativtagerne til Projekt Grænseovervågning SIAD, og så flyttes pressens fokus med det samme væk fra de mange spørgsmål, som grænseovervågningen rent faktisk rejser – og over på dem, der stiller dem.

For SIAD er en gruppering, der er kendt for at have problemer med at holde uheldige nynazistiske elementer borte fra deres arrangementer, og som desuden lider af den forudsætningsmangel, at der er slagside til “landsbytosse-segmentet”. Dvs. den del af befolkningen, som i virkeligheden er de første til at registrere problemer med øget indvandring, men som også er vildt elendige til at kommunikere deres – ofte meget præcise – iagttagelser ud til medierne, fordi deres bilvrag i forhaven, lave tandstatus og dårlige beklædning står i vejen.

Således også i denne sag, hvor journalisten synes meget mere interesseret i at bore i, om SIAD & co vil bruge vold for at stoppe migranter i at krydse grænsen, end i om gruppen virkelig har en pointe.

Anders Gravers havde ikke en chance i interviewet, selvom han helt sikkert er citeret korrekt. For så snart medierne hører navnet SIAD eller Anders Gravers aktiveres den radikale-landsbytosse-radar hos enhver journalist på bekostning af det budskab Gravers forsøger at slå igennem med. Og P1 Morgen havde da også et langt telefoninterview med Gravers torsdag morgen, der stort set udelukkende handlede om, hvordan SIAD havde tænkt sig at tilbageholde illegale migranter, der ville krydse grænsen – og om hvorvidt man kunne kalde det vold, at fastholde en person med magt til politiet kom.

Ret skal være ret: Gravers og SIAD er på lange stræk deres egen værste fjende, for de upopulære budskaber bliver i SIAD-regi ofte banket ind med skeer i et sprog og med en forsimplethed, der kan få selv den mest overskudsagtige middelklassedansker til at løbe skrigende væk. Men der er rigtig gode billeder i det, og så forveksler Gravers taletid i medierne med udstilling i medierne.

Det ændrer dog ikke ved, at SIAD ofte har gode pointer, og ideen med ved selvsyn at undersøge de “pivåbne grænser” grundlæggende er god og lige til højrebenet, for hvis det virkelig er så nemt – hvor mange har så benyttet sig af muligheden? og hvilke konsekvenser har det for vores samfund, at der potentielt set kan eksistere et stort antal mennesker under statens radar? Og hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? Hvorfor er grænsen ikke effektivt kontrolleret? Hvem har ansvaret?

Alle disse – helt relevante og meget vigtige – spørgsmål druknede i en fesen og alt for tendensiøs pseudo-nyhed  om, at SIAD var voldsparate, hvilket de ikke er. Ikke mere end Natteravnene og Fædregruppen, der på trods af, at de færdes i langt mere potentielt voldelige miljøer og situationer, aldrig er blevet udsat for samme krydsforhør fra pressen.

Tilbage er kun at håbe, at andre vil tage handsken op efter SIAD – og at SIAD i fremtiden får mere held med at komme igennem med de gode pointer, de også har ved at lære at kommunikere på mediernes præmisser. For medierne har tydeligvis alt for mange blinde vinkler til at fokusere på de rigtige historier, når det er SIAD, der leverer dem.

 

http://www.b.dk/nationalt/islam-kritikere-patruljerer-nu-ved-graensen-ser-vi-nogen-holder-vi-dem-fast-indti

 

ANNONSE