Nyt

Det bliver koldere, tiden går og de franske myndigheder arbejder på at indfri præsident Emmanuel Macrons krav om at fjerne migranter fra gaderne og fra landets skove.

Det bliver der dog ikke noget af. Men det er ikke fordi myndighederne ikke prøver. Over hele Frankrig strammer de skruerne så godt de kan, med flere udvisninger, mere press på økonomiske migranter og id-kontrol i herbergerne.

Kritikerne mener, at Macrons stadigt hårdere linje over for migranter, omend under dække af de bedste intentioner, er i strid med hans renommé som en humanist, der slog en indvandringsfjendtlig populist ved valget.

De mener, at han nu krydser en grænse, som ingen tidligere fransk præsident har krydset i et land, som praler af være menneskerettighedernes vugge.

Fra snerige vinterpas i alperne til grænserne mod Tyskland og Spanien, fortsætter migrantstrømmen mod Frankrig. Alene i Paris har politiet evakueret 30.000 mennesker fra gader og fortove.

Behov for en overhaling
Ingen er i tvivl om, at Frankrigs system til håndtering af migranter, med akut boligmangel og lang ventetid for behandling af asylansøgninger, trænger til en overhaling.

ANNONSE

– Bo på gaden, bo i telt, nogen gange får du mad, nogen gange får du ikke noget, siger Samsoor Rasooli, en 25-årig afghaner, som stod i kø for at søge asyl fra klokken 6 om morgenen og oplevede, at døren lukkede før han nåede frem, fordi man kun tager 100 ansøgninger om dagen.

Asyl åbner for midlertidig bolig, men der er kun givet asyl til en trediedel af 95.000 som har søgt i år.

Calais-lejren demonteret
Den enorme lejr kaldet «Junglen» uden for Calais ved Den engelske kanal, var symptomatisk for situationen. Den blev fjernet tidligere i år, og alle beboerne spredt rundt om i landet. Men der kommer stadig nye, som håber at kunne komme videre til Storbritannien, og de får ingen varm velkomst.

Det var i juli, at Macron i en tale til nye statsborgere sagde, at han ville have alle migranter væk fra gaderne og ud af deres skjulesteder i skoven og nødboliger overalt, inden nytår. Hans ord bar præg av humanisme, men den underliggende mening var ikke til at tage fejl af.

Macron har gjort det klart, at han ikke vil have økonomiske migranter i Frankrig, at de som ikke får asyl, skal hurtigt ud, og at han egentlig ikke vil have, at de i det hele taget kommer til Frankrig.

Check-points i Afrika
Det har ført til, at han har iværksat en tilnærmelse, som strækker sig helt til Afrika, hvor der er opstillet check-points i Tchad og Niger for at holde potentielle migranter ude, er ikke kvalificerer til til at få asyl.

På hjemmebane fik præfekterne, som er statens udsendte i regionerne, ordre om at slå ned på ulovlig indvandring ved hurtigt at deportere dem, som ikke får asyl, og melde resultaterne tilbage inden for få uger.

I forrige uge blev en ny lejr med 40 afghanske migranter ved Calais fjernet, og torsdag blev en lejr langs Seinen i Paris jævnet med jorden og de 131 beboere flyttet til et nødcenter.

Kontroller i friområder
En ny ordre fra indenrigsminister Gérard Collomb i december fik alarmen til at gå hos mange. Han bad de regionale myndigheder etablere mobile grupper for  tjekke status for migranter i nødherbergene, hvilket ellers altid er blevet betragtet som friområder, selv for politiet.

Mange – selv blandt Macrons støtter – er chokerede, og selv lederen af Front National, Marine Le Pen, siger, at Macrons linje er en sejr for hendes indvandringsfjendtlige parti.

Patrick Weil, som er en af Frankrigs ledende eksperter i indvandring siger, at Macrons linje er den meste ekstreme siden krigen.

– Om dagen tweeter han om menneskerettigheder og flygtninge, men om natten giver han modsat ordre, siger han, og kalder politikken «en dolk som er dækket af sukker».

(©NTB)

Køb Hege Storhaugs bog her!

ANNONSE