Nyt

En af de helt store mediehistorier de senere år, var angrebet på Odense Universitetshospital tilbage i 2012. Skyderier under EID-fejringen i Vollsmose, fik 60-70 indvandrere til at indtage skadestuen, med alt hvad deraf følger af hærværk, trusler mod personalet og politi-konfrontation.

Da jeg i aftes hørte, at politiet tidligere på aftenen havde brugt knipler mod 25-30 personer, der havde truet personalet på Slagelse Sygehus, så tænkte jeg mit. Flere medier skriver nu, at gruppen ville besøge ‘en ældre mand’, og det var nærliggende at gætte på en lokal imam eller en storfamilie-patriark. Fordommene blev bekræftet af Ekstra Bladet kort før midnat – de involverede havde ‘anden etnisk baggrund’.

Flere detaljer om historie i Sjællandske Nyheder – Politiet bruger knipler mod truende flok på sygehus.

“Politiet har onsdag aften brugt knipler mod en gruppe på 25-30 personer på Slagelse Sygehus. Ifølge politiet virkede gruppen truende over for personalet.

– Vi modtager klokken 19.28 en anmeldelse fra personalet om, at der er uro på sygehuset. Personalet føler sig truet af en større flok personer på 25-30 mennesker, siger vagtchef Henrik Karlsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. … Ifølge vagtchefen blev gruppen af personalet bedt om at besøge patienten i mindre hold.

– Så bliver de truende og aggressive, og personalet trækker sig tilbage til et personalerum og tilkalder os, siger Henrik Karlsen.

Da politiet ankom til stedet, var gemytterne ifølge vagtchefen stadig kogende. Politifolkene valgte at trække stavene og slå på flere af de tilstedeværende. Det fik gruppens medlemmer til at fordufte.

– På vej ud smadrer de en rude til en patruljevogn.”

ANNONSE