Her er det omdrejningspunkt, hvorom så meget af problemet kredser: troen på, at islamisk lov har al mulig ret til at blive udfoldet i praksis i ikke-muslimske lande, og en insisteren på, at et parallelt lovsystem, trods uligheden, kan fungere ved siden af den civil- og kriminallov, som følges af flertallet af et lands borgere.
Salafismen er en form for islam, som insisterer på relevansen af alt, hvad Muhammed eller hans fæller har sagt eller gjort, og som ikke tåler nogen tilpasning til skiftende tider og ingen anerkendelse af demokratiet eller menneskeskabte love.

Brussel eksemplificerer den mentalitet som er typisk for Vest-Europa i møde med radikal islam: En selvforskyldt svaghed og systematisk fortrængning af ubehagelige fakta. Fakta er blevet så massive i årenes løb, at der skal en bevidst fornægtelse til for at ikke at dem.