1. september. En gruppe sociologer fra Oxford Universit publicerede en artikel om, hvorfor unge højtuddannede muslimske kvinder, der lever i moderne bymiljøer, vælger at bære islamisk tørklæde. Rapporten fortæller, at i sociale situationer, hvor muslimske kvinder er sammen med ikke-muslimske venner, arbejder uden for hjemmet eller interagerer med fremmede, kan de bære tørklædet som “et signal […]

En muslimsk butiksejer bliver dræbt i Glasgow. Pressen skriver at politiet tror drabet er religiøst motiveret. Kan det ha været et hævnangreb? Så bliver det helt stille. Ingen flere spørgsmål. Asad Shah var ahmadiyyah, Så forstår vi, men vi kan alligevel ikke sige det højt. Denne tavshed er “why things are going to go so very wrong in the near future”, skriver Douglas Murray.

196 voldelige hændelser. Hvis det var en anden gruppe, lad os sige muslimer, der var udsat for vold i et sådan omfang, hvad ville medierne og den politiske klasse sagt? Der ville næppe været et øje tørt. Der ville været officielle kampagner: lad os beskytte Dagens Jøder. Men når de Virkelige jøder igen bliver jaget, qua jøder, bliver establishment forlegent.
Hvorfor? Kan det ha noget med gerningsmændene at gøre?

52% af de britiske muslimer mener, at homoseksualitet bør gøres ulovligt. 27% af de britiske muslimer har “en vis sympati for motiverne bag angrebene” på Charlie Hebdo. Når resultater af meningsmålinger kommer ud, forsøger næsten hele det muslimske samfund, herunder næsten alle muslimer i medierne og alle selvbestaltede grupper af “muslimske ledere” at bevise, at afstemningen er et bedrag. Der er aldrig nogen antydning af introspektion. Der er ingen skam og ingen bekymring, kun angreb.

Balladen om Ken Livingstone handler om meget mere. Socialdemokratiet har ladt sig friste til at spilde Israel-kortet og muslimerne har begærlig grebet det. Jødehad har fået legitimitet. Findes det nogen vej ud eller er jødehadet blevet del af noget meget større?

I en meningsmåling siger 52 procent af muslimer i Storbritannien, at homoseksualitet skal forbydes.  The Daily Telegraph

Asad Shah, en brobyggende ahmadi-muslim, skrev en påskehilsen til sin “elskede kristne nation” og hedrede Jesu’ eksempel på Facebook. Fire timer senere blev han myrdet. Pressen slo sagen op stort, med fornemmelse af at – ret efter Brussel – den muslimske købmand blev dræbt af en “islamofob”. Havde det været tilfældet, vilde nu pressen kravle over hvert net-click morderen nogensinde havde foretaget. I stedet blev sagen raskt lagt død, og den døde mands familie rådgivet af politiet til passe på, hvad de siger og straks gå i skjul, fordi det menes, at de nu også er drabsmål. I mellemtiden fejer pressen og politikere en række ubehagelige kendsgerninger under gulvtæppet.

I aviserne blev drabet på Asad Shah i Glasgow først fremstillet som hadkriminalitet mod muslimer, som “hævn” for Brussel-terroren. Men den venligsindede og populære muslimske ejer af en lille butik i Glasgow havde skrevet en påskehilsen på Facebook, hvor han roste Jesu liv og hans “elskede kristne nation.” En brobyggende ahmadiyah-muslim. Hadet og forfulgt af andre muslimer.