Ført ud i det ekstreme vækker trangen til at rense kulturen for elementer, der ikke lever op til den politisk korrekte ortodoksi, som er på mode i tidens politik, i foruroligende grad genklang af Talibans og ISIS’ trosbekendelser om at udrydde alt, som ikke stemmer med deres koranlæsning. Ført til sin logiske konklusion er ønsket om “ikke at fornærme” en totalitær impuls, som truer med at udslette alt, der ikke er i overensstemmelse med dens doktriner. Og helt afgørende: hvem skal bestemme, hvad der er fornærmende? Hvor megen udrensning og bod skal der til for at gøre et lands kultur politisk korrekt?