Som forberedelse til den internationale Holocaust-mindedag i denne uge, og for at markere 81-årsdagen for befrielsen af Auschwitz-Birkenau-udryddelseslejren, offentliggjorde Claims Conference (Claims Conference) en opdateret rapport, der skitserer status for den jødiske Holocaust-overlevende befolkning på verdensplan. Ifølge dataene er der i øjeblikket cirka 196.600 Holocaust-overlevende i mere end 90 lande, hvoraf cirka 50% bor i […]
Les mer»Det måske mest provokerende – og mest ærlige – i Ruttes linje er, at han uden blusel roser Trump dér, hvor han faktisk har haft en gavnlig effekt. Uden Trump var hverken 2‑procentmålet eller den nye 5‑procentsaftale blevet til noget.
Mange europæere hader at høre det, fordi de ønsker en renere fortælling: NATO reddes af “det gode Europa” mod “den onde Trump”.
Det er, som man har glemt det klassiske diplomatis lektie, at ubehagelige personer kan spille uundværlige roller.
Les mer»Vi står over for det mærkelige fænomen, at mens vi så massive vestlige demonstrationer til støtte for Hamas i Gaza, krav om verdensomspændende intifada og Israels undergang (”fra floden til havet”), har der været musestille, mens det iranske præstestyre ved hjælp af importerede arabiske lejetropper den seneste måned har myrdet talløse ubevæbnede civile. Ikke et pip på de amerikanske universiteter, hvor studenterne himlede op om Israels påståede grusomheder, ingen gadeoptog i solidaritet med det iranske folk, som siden 1979 har måtte leve under de fanatiske mullahers svøbe.
Les mer»Selv borgerlige mennesker forsvarer nu et EU, der intet har med konservatisme eller klassisk liberalisme at gøre. Det er svært at acceptere, at de lader sig skræmme af amerikanerne til at give køb på klassisk europæisk kultur. Det er nok, at Enhedslistens Pelle Dragsted og islamogauchisterne gør det.
Vi har ikke tid til at lyve for os selv længere. Hvis vi ikke erkender krisen korrekt, kan vi ikke overvinde den.
Les mer»Den ”regelbaserede verdensorden”, som USA prøvede at indføre efter 1945, der i realiteten har tilladt diverse diktatorer at behandle deres egen befolkning og resten af verden efter forgodtbefindende, er lykkeligvis brudt sammen.
Årtiers præk om den hvide mands skyld for alverdens ulykker er afløst af den hårde realitet, at verden domineres af et fåtal stormagter, der ikke tager sig af jammer fra idealister, som tror, at de kan udrette noget med moralske belæringer.
Les mer»I Storbritannien aflyses valg i dusinvis af lokale myndigheder, de fleste af dem styret af Labour. Nu beskyldes Labour og Keir Starmer for magtmisbrug, og det konservative parti og Reform UK forsøger at forhindre fire millioner vælgere i at afgive deres stemme. Samtidig screenes kandidater til valget for at eliminere oppositionen. Hadforbrydelser diskvalificerer. I Starmers UK har 13.000 mennesker om året de forkerte meninger. Hvor er kritikken i de danske medier?
Les mer»Trump har netop holdt tale for WEF i Davos og meddelt, at han ikke agter at tage Grønland med militær magt. Men så har han andre metoder. Grønland vil han under alle omstændigheder have. Dermed har han sat den europæiske højrefløj i en umulig position. De højreorienterede går ind for den nationale suverænitet og afviser globalistiske forsøg på at underminere nationerne. Så spørgsmålet bliver, hvorfor Trump vil demontere det danske rigsfællesskab.
Les mer»Vi har set Trump bevise, at det uforståelige kan vise sig rationelt. NATO-presset virkede, selvom alle kaldte det vanvid. Mellemøsten-tilgangen gav resultater, selvom kritikerne advarede.
Måske er Grønlandsudspillet forhandlingstaktik snarere end seriøs politik. Måske rummer den sorte boks en plan, vi endnu ikke har gennemskuet.
Vi ved det ikke. Men risikoen er tydelig.
Les mer»Man behøver tre ting, for at en demokratisk republik skal kunne fungere, skriver juraprofessor Glenn Harlan Reynolds i New York Post (19.1.)
For det første skal valgene betragtes som ærlige. For det andet skal kandidaterne og deres tilhængere bøje sig for valgresultaterne. Og for det tredje skal valgenes vindere ikke opføre sig på en måde, der efterlader taberne i en situation, hvor det bliver et spørgsmål om liv og død eller fængsel.
“One Battle After Another” præsenterer sig som antiautoritær, antiracistisk og solidarisk. Bob er den faldne helt, der genopstår i kampen mod den onde Colonel Lockjaw spillet af Sean Penn som en karikeret fascist. Filmen lover os revolutionær retfærdighed, Antifa-motiveret befrielse af de undertrykte, modstand mod det totalitære Amerika. Og det totalitære er regeringens kamp mod illegal indvandring.
Les mer»