En realistisk forståelse af situationen kræver, at vi indser det meningsløse i at tale om Norge som et “kristent land”. Norge blev kristnet, og Norge blev afkristnet – det opsummerer situationen. At kalde det moderne Vesten for en “kristen civilisation” er lige så meningsløst. Man må være enig med den colombianske forfatter Gómez Dávila, som så, at den civiliserede verden var ved at blive “halvt bordel, halvt fangehul og halvt cirkus”.
Les mer»Billederne fra London viste noget, som det liberale establishment havde håbet var forsvundet for evigt: et folk der rejste sig i fællesskab. De gik for deres børns fremtid. De gik for deres kulturs beståen. De gik for deres nations ret til at være sig selv. Det, vi var vidne til, var et folkeligt svar på civilisationens dybeste krise siden Anden Verdenskrig. Det åbne samfunds lækkende skib er ved at synke.
Les mer»Det bliver i disse dage diskuteret, hvor og hvordan den 22-årige Tyler Robinson blev så radikaliseret, at han kunne begå et koldblodigt mord på den unge højreleder, Charlie Kirk, som blev skudt ned, mens han førte dialog med studerende ved et universitet i Utah. Tidligere præsident Barack Obama, skyndte sig at udsende en fordømmelse af mordet, og sagde, at han bad for Charlies efterladte. Men så tilføjede han, at ingen kunne vide, hvad der havde motiveret morderen.
Les mer»Også højre-tilhængere har begået politisk motiverede mord – omend i langt ringere udstrækning end venstrefløjen. Men også her er der en vigtig forskel. Man vil sjældent støde på højretalsmænd, som på nettet eller i de traditionelle medier åbent fryder sig over deres formodede meningsfællers ugerninger. Få fra højrefløjen vil prøve at bagatellisere politisk vold med henvisning til ofrenes onde gerninger og dermed gøre det klart, de selv var ude om det – som vi ser i rigt mål, når ofrene hedder Donald Trump og Charlie Kirk.
Les mer»Mordet på Charlie Kirk, den karismatiske stifter af Turning Point USA, demonstrerer atter engang forskellen på det politiske højre og venstre. Højreorienterede betragter deres politiske modstandere som mennesker, de er uenige med, mens venstreorienterede ser deres modstandere som onde og nogen, man ikke bør lytte til. De fortjener ikke nogen fair behandling i medierne. Man kan frit lyve om dem og opdigte noget, som de hverken har sagt eller gjort. Når det viser sig, at beskyldningerne er grundløse, trækker de venstreorienterede på skulderen og går med den bedste samvittighed af verden over til den næste løgn.
Les mer»Det var et Kennedy-øjeblik. Billedet af Charlie Kirk, der sidder med korslagte ben og svarer på spørgsmål i det ene øjeblik, og i det næste kastes hans hoved tilbage, og blodet sprøjter ud. Det ene billede overlejres af det andet og bliver uudholdeligt. Amerika har haft mange af den slags øjeblikke, og dette var måske et for meget. Vil amerikanerne være i stand til at trække sig selv tilbage fra afgrunden og redde republikken, eller vil de mørke kræfter udløse kaos og muligvis mere udbredt vold?
Les mer»Iryna Zarutskas død symboliserer ikke blot den progressive politiks blindgyder i USA. Vi genkender det også i Europa. Her får udviste udlændinge lov til at gå frit rundt, og vi åbner grænserne for udlændinge, selv om de fylder markant i fængslerne.
Ethvert fornuftigt retssystem ville have beskyttet samfundet mod seriekriminelle som Brown. I stedet fik han skatteyderbetalt behandling, løfte på løfte om forbedring, og chance efter chance. Prisen blev betalt af en uskyldig kvinde.
Les mer»Ti år efter Merkels katastrofale beslutning står Europa ved et opbrud. Radikale ting er ved at ske. Vi kan fortsætte med at administrere nedgangen og håbe på det bedste. Eller vi kan bane vejen for det kommende opbrud og lede det ind i konstruktive former. Remitter – de pengeoverførsler, som migranter sender hjem til deres familier – udgør ofte en væsentlig del af deres oprindelseslandes økonomi. Ved at forbyde disse overførsler til lande, der nægter at tage imod deres egne udsendte borgere, kan Danmark skabe et effektivt pres for samarbejde om hjemsendelser
Les mer»End ikke den listige udenrigsmister kan fortælle, hvor ”Palæstina” ligger, hvilke grænser den har, hvem der styrer denne imaginære formation, eller hvilket folk, der bor i landet. ”Palæstinenserne” blev opfundet i 1970’erne efter tilskyndelse af Sovjetunionen. Før den tid hed de arabere og var ikke stort anderledes end de omkringboende arabere. Lars Løkke kunne ligeså godt anerkende Atlantis.
Les mer»Gennem årtier har man kunnet påregne fordømmelse og forfølgelse, hvis man forsigtigt ymter, at man er dansker og gerne vil have sine børn til at vokse op i et Danmark med rod i det land, som vi og vore formødre og forfædre i tusind år har betragtet som vores. Som vi har lidt og stridt for, fordi vi ikke har andre steder at være. Skal vi overleve, må vi tage et opgør med globalisterne.
Les mer»