Dagene går, og USA’s føderale myndigheder – og nærmere bestemt Forsvarsministeriet – hævder fortsat, at de ikke aner, hvor de mange droner, som i snart en måned har overfløjet adskillige amerikanske stater, kommer fra, hvem der styrer dem eller med hvilket formål. Kan man forestille sig, at agenter for USA’s Dybe Stat – det hidtil permanente og urørlige bureaukrati – er i færd med at skabe forudsætninger for et kup ved at sprede rædsel i befolkningen?

Der blæser nye vinde over Atlanten, og meget tyder på, at Donald Trumps eftertrykkelige sejr ved det nylige præsidentvalg har været med til at give hans ven, Nigel Farage, luft under vingerne. Det umulige kunne ske i USA, og mange briter har sikkert resolveret, at så kan en populist som Farage, hvis politik på mange punkter minder om Trumps, måske gøre ham kunsten efter.

En lokal diktator bliver væltet, og der er eufori. Derefter kommer der en anden diktator, som i mange tilfælde er værre end den tidligere. Og hvorfor? Fordi der i de fejlslagne muslimske lande ikke findes en kultur, der kan danne grundlag for en stat i vestlig forstand. Man kan ikke påtvinge muslimske befolkninger retsstater og demokratiske institutioner, for de vil ikke have dem. De vil have sharia, der er det modsatte.

Efter i årevis at være hængt ud, som noget katten slæbte ind, efter at være hånet af europæiske ledere og bagtalt af europæisk presse er Donald Trump i Europa som sejrherre. Og det er den trængte Emanuel Macron på det rene med. Han håber at kunne sole sig i Trumps glans, efter at hans eget lys er gået ud. I EU er de fortvivlede, for de ved, hvad der venter, efter at far er kommet hjem og sætter dem stolen for døren.

Siden 1979 er den gennemsnitlige globale lufttemperatur steget med 0,0151 grader pr. år. Hvis denne 46-årige udvikling fortsætter, vil den gennemsnitlige globale lufttemperatur i 2100 være 1,135 grader højere end i dag.

Vesteuropæerne lever nu i den vestlige civilisations sidste årtier, og historien kender ikke noget tilsvarende eksempel på en frivillig overgivelse til en fremmed magt. Vesten blev træt af sig selv og ville hellere være en del af Islams Hus. Storbritannien bliver snart et muslimsk land med atomvåben. Sådan endte tusinder af års britisk historie.

Joe Bidens benådning af sønnen, Hunter Biden, for enhver forbrydelse han måtte have begået i tidsrummet 2014-2024, kan ende med at få utilsigtede konsekvenser.
Som begrundelse for sin handling anfører Biden-klanens chef, at Hunter er blevet uretmæssigt forfulgt ved at være blevet udpeget til en særlig hårdhændet retsforfølgelse. Han mener med andre ord, at det amerikanske retsvæsen er blevet politiseret og har givet køb på ligheden for loven.

Mit mangeårige liv som kommunist og marxist har i det mindste indebåret den fordel, at jeg er velplaceret til at skildre resterne af den gamle venstrefløjs absolutte deroute til det modsatte af, hvad vi dengang påstod at stå for: demokrati, ytringsfrihed, social retfærdighed, retten til fri menneskelig udfoldelse.

I dag står de elendige rester af de gamle marxister for det modsatte. I inderlig alliance med monopolkapitalen, den dybe stat, EU-bureaukratiet og de globalistiske projektmagere, står de på spring for at forsvare enhver vanvittig ide.

I Europa synes borgerne at have det fint med at marchere i takt ind i den ultimative islamo-fascistiske trældom, så det er ikke fra den gamle verden, vi vil se frihedens fakkel lyse. Det ultimative bevis på statens magt er, at den kan få undersåtterne til at tilslutte sig påstande, som de ved er løgn. Magthaverne ved det, og vi ved det, men hvad rolle spiller det? Lad dem hade os, når blot de frygter os, siger Mette Frederiksen.

Mens de fleste europæere må leve under diktatur – hvad enten det udøves af Vladimir Putin eller de gale woke-klimafantaster i Bruxelles, der begge gør deres bedste for at knuse ytringsfriheden – er det lykkedes et flertal af den amerikanske befolkning at forsvare sig mod en af verdens mest formidable politiske maskiner, nemlig det demokratiske parti og dets allierede.