Demokraterne har åbenbart besluttet at fortsætte deres tilsvining af Trump i stedet for at præsentere en politik. Og de danske medier glæder sig allerede.
Vi må belave os på, at vi heller ikke i fremtiden vil høre et sandt ord om amerikansk politik i de danske statsmedier.

Man må skelne mellem landenes oprindelige befolkninger og de tilvandrede, der i stort tal har oversvømmet dem de seneste årtier. Og gør man det, bliver det tydeligt, at muslimske kvinder er langt mere fertile end de hjemmehørende, hvilket kraftigt bidrager til Vestens islamisering. Sådan vil det fortsætte, så længe velfærdsstatens offentlige ydelser ikke skelner mellem Bente, hvis forfædre har boet i Danmark gennem talløse generationer og været med til at opbygge landet, og Fatima, der kom sidste år – og er tilhænger af en ideologi, der går ud på Danmarks afskaffelse.

Det mest bekymrende ved den moderne krigsførelse er egentlig ikke, at russerne, kineserne og iranerne har lumske planer om at undergrave Vesten, for det er deres regimers eksistensberettigelse. En haj bliver aldrig vegetar. Hvad der virkelig må bekymre er, at politiske kræfter i Vesten og deres medier – i dette tilfælde i USA – står rede til at bidrage til fjendernes spil, blot det fremmer deres egne magtambitioner.

Hvad der står klart efter Tulsi Gabbards afsløringer er, at Barack Hussein Obama og hans inderkreds foranstaltede et rullende statskup mod USA’s lovligt valgte præsident.
Gabbard har overdraget dokumenterne til Justitsministeriet, der må tage stilling til, om der skal rejses sag mod kupmagerne. Har de danske medier overhovedet omtalt det? Jeg ved det ikke, for jeg er holdt op med at læse eller høre på dem.

Frihedens fjender anført af det demokratiske parti, der i stigende grad optræder som en kriminel organisation, er desperat og prøver at sabotere Trumps regering med gadevold og forsøg på at påtvinge USA et sovjetisk system – bl.a. i skikkelse af demokraternes nye darling, den konstant smilende kommunist, Zohran Mamdani, som de vil gøre til borgmester i New York. Det er nemlig det sidste, de har tilbage, efter at have tabt ikke bare den politiske magt, men herredømmet over medierne

Det lader til, at der ikke længere bliver undervist i historie, hvilket har medført, at man kan bilde folk hvad som helst ind. Derfor har enhedsmedierne – Berlingske, Politiken og DR – kronede dage. Det samme har de samvirkende politikere, der drager fordel af, at ingen aner, hvor vi kommer fra, og derfor er ude af stand til at gøre sig begreb om, hvor vi er på vej hen. Kun de gamle kan huske, hvordan det var at leve i et Danmark befolket af danskere, som trods politiske forskelle og alskens ballade fundamentalt set var homogene og bærere af en national kultur.

Hvis nogen skulle være i tvivl om, at journalistikken er død, behøver man bare lytte til Samuel Rachlin, der var mangeårig USA-korrespondent. Han sidder nu med fortrukket ansigt på DR2 og deklarerer, at man roligt kan kalde Trump eksponenten for det 21. århundredes fascisme. Og et gys går gennem de skatteydere, der er indlagt til at betale for Rachlins visdomsord.

Uanset om der findes moderate demokrater, kan de ikke vende sig mod partiets voksende og stadigt mere rabiate venstrefløj, for i så fald ville de miste en stor del af deres vælgere og dermed tabe alle valg i en overskuelig fremtid. Af fejhed eller bekvemmelighed har de rakt de revolutionære socialister og anarkister lillefingeren, og samfundsomstyrterne har naturligvis taget hele hånden og sat sig på magtpositioner, som det bliver svært at fjerne dem fra.
Er det ikke det samme, der er sket med flere europæiske socialdemokratier, der ikke har vovet at lægge sig ud med den ekstreme venstrefløj?

Når jeg ser videoer af demokraternes muhamedanske håb, kommer jeg til at tænke på et af de mange navne, som muslimer bruger om Allah. Nemlig ”den smilende dræber”.
I mellemtiden bliver det store flertal af de amerikanske jøder – bl.a. i New York – ved med at stemme demokratisk. Hvilket beviser, at jøderne ikke er helt så kloge, som nogen vil gøre dem til. Og man begynder at frygte for deres overlevelsesmuligheder.

Det kunne næsten ikke være mere perfekt: På USA’s uafhængighedsdag fredag den fjerde juli kl 17:46 Washington lokaltid kunne præsident Donald J. Trump underskrive det lovkompleks, som han selv har givet navnet ”The One Big Beautiful Bill” (OBBB). Han havde lagt vægt på, at denne lovgivning, der utvivlsomt kommer til at definere hele hans anden præsidentperiode, kunne ligge klar på denne dag, og det lykkedes ham efter meget snævre sejre i Senatet og Repræsentanternes Hus, og efter at han med held havde afværget angreb fra repræsentanter for sit eget republikanske parti.