En af den tragiske realismes grundlæggende indsigter er, at fravær af orden ofte er værre end uretfærdighed, fordi orden er forudsætningen for alle andre goder, herunder frihed og retfærdighed. Denne erkendelse er ubehagelig for dem, der foretrækker simple moralske fortællinger, men den er nødvendig for at forstå verdens kompleksitet.

Tyskland har allerede indrømmet, at landet ikke har kapacitet til at sende tropper til Ukraine. Storbritannien, der gerne udtaler sig bombastisk om sit engagement, kan ifølge tænketanken RUSI ikke engang udruste en fungerende panserdivision på tre brigader. Her træder det europæiske hykleri i karakter. Der har været meget heppekor og megen regimeskifte-fanatisme hos europæiske politikere og medier. Retorikken kræver, at Rusland ikke må belønnes for sin aggression, men europæerne har ingen militær strategi for sejr.

Ørsteds kollaps og det danske skatteyderfinansierede kapitalindskud på 30 milliarder kroner til selskabet illustrerer med brutal tydelighed de fundamentale problemer i den grønne energisektor. Det, der skulle være fremtidens energiløsning, har vist sig at være en økonomisk og teknisk blindgyde.

At Ørsted må tigge som en ruineret hasardspiller er ikke blot en virksomhedskrise. Det er afslutningen på illusionen om, at vindmøller og solceller kan bære Europas energiforsyning. Vindmøllerne er ikke blot grimme, nu står de også som stumme monumenter over politisk idealisme. Ørsteds kollaps er symptomatisk for en større europæisk energikatastrofe, der udspiller sig i disse år.

Når nogen påberåber sig at stå “på den rigtige side af historien”, er det ikke bare et poetisk billede. Det er et magtgreb. For hvis man er på den rigtige side af historien, er man per definition moralsk uangribelig. Progressiv politik føres derfor ofte som en moralsk domsafsigelse. Når den ene utopi bryder sammen, opfinder venstrefløjen hurtigt en ny. Socialismen skulle skabe det nye menneske gennem økonomisk lighed. Da den utopi fejlede, blev multikulturalismen den nye frelse.

Denne episode af Kulturkritik Podcasts handler om en af de store politiske omrokeringer, der stille og roligt har forandret det politiske landskab. Jeg taler med forfatter, musiker og foredragsholder Uffe Jonas om et fænomen, der efterlader mange venstreorienterede politisk hjemløse, herunder Uffe Jonas selv: Nemlig det fænomen, at den klassiske samfundskritik er vandret fra venstrefløjen til højrefløjen.

Hvad sker der med et samfund, hvor ingen holder deres ord? Samvittigheden er ikke bare en dyd. Den er selve limet i det ordentlige samfund. Det er fundamentet for alt, der har gjort de vestlige samfund enestående i verdenshistorien. Når vi stoler på, at bussen kommer til tiden, at lægen har læst vores journal, at håndværkeren gør sit arbejde ordentligt, så bygger det på millioner af menneskers indre tvang til at gøre tingene rigtigt.

Sandsynligheden for borgerkrig i vestlige samfund ligger på over 50 procent. Og det kalder professor David Betz fra King’s College London endda et forsigtigt skøn. Bag denne skræmmende prognose ligger ikke gætværk, men årtiers forskning i borgerkrigenes årsager. Sammen med forskere som Barbara Walter fra University of California har Betz identificeret de faktorer, der traditionelt blev brugt til at forudsige borgerkrige i fjerne lande. Disse faktorer er nu til stede i Europa og Nordamerika.

Herlufsholm Skole er dokumenterbart en af landets bedste skoler. Alligevel kom skolen i kraftig modvind efter en dokumentar i 2022 om mistrivsel og daværende undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils politiske kamp mod skolen.

Jeg taler med den konservative politiker Nikolaj Bøgh om Herlufsholm-skandalen og de videre perspektiver. Herunder ikke mindst spørgsmålet om, hvordan man bevarer en høj kvalitet i det danske skolesystem.

Venstrefløjens klassiske værdier driver som vraggods på højrefløjens kyster. Venstrefløjen har forladt både arbejderklassen og fornuften. Hvor klassiske socialister forsvarede det “jordnære arbejdende folk”, flirter dagens venstrefløj med militær-industrielle komplekser og big pharma. Venstrefløjen har valgt modernitetens teknokratiske projekt frem for kulturens kontinuitet og folkelighed.