Både Danmark og Norge tillader ukrainske virksomheder at producere droner og raketbrændstof på deres territorium. Det er en opfølgning på tilbuddet om at træne ukrainske soldater i NATO-lande som Storbritannien. Men våbenproduktion indebærer en anden type engagement, som gør Danmark og Norge til deltagere i krigen.

Vejen til krig er gradvis. Først blev forbuddet mod at eksportere våben til en krigszone ophævet. Så accepterede vi Ukraines ophævelse af forbuddet mod brug af klyngeammunition.

Kongsberg Våpen har fået mere at lave og kan fremvise gode resultater. Norge og Storbritannien har underskrevet en aftale om at opbygge den ukrainske flåde, bl.a. ved hjælp af ubemandede dronebåde.

Sidste sommer meddelte Danmark, at man ville give virksomheden Fire Point lov til at bygge en fabrik til raketbrændstof i Vojens i Sønderjylland. De lokale var ikke så begejstrede. De vidste, at de ville blive mål for russerne.

Men politikere som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og Jonas Gahr Støre tager ikke hensyn til vælgerne. De gemmer sig bag det idealistiske mål om at hjælpe en ven i krig.

Ukrainerne har været kloge. De har ikke lov til at blive medlem af NATO, men ved at outsource produktionen til NATO-lande kommer de ind ad bagdøren. Et angreb på ukrainske fabrikker i disse lande vil blive opfattet som et angreb på et NATO-land.

Men denne legitimitet kan blive undermineret, hvis det viser sig, at ukrainske virksomheder er dybt involveret i korruption.

Det er, hvad der er sket. Firmaet Fire Point, som Løkke Rasmussen og Støre var så begejstrede for, viser sig at være en del af en korruptionsring, der tilhører Zelenskyjs nærmeste venner, og han er selv en del af den.

Berlingske fulgte Løkke Rasmussen til Kiev den 20. september 2025. Efter en charmeoffensiv på en af Fire Points fabrikker mødte han to repræsentanter for antikorruptionsenheden NABU og SAPO på den danske ambassade i Kiev. Journalist Magnus Kraft var live:

Har du egentlig en fornemmelse af, at Zelenskyj modarbejder din antikorruptionsindsats?

“Det ved jeg, at han gør. Landet ledes af ganske få mennesker: Zelenskyj, hans stabschef og fem eller seks andre. De er typisk forretningsforbindelser eller venner af Zelenskyj. Parlamentet er svagt og stemmer, som Zelenskyj vil have det. Derfor så vi i juli et parlament, der stemte for at begrænse NABU’s og SAPO’s uafhængighed.”

.

Der kom en folkelig reaktion på dette, og parlamentet blev tvunget til at omgøre loven. Skaden var sket. Zelenskyj og hans kreds havde vist deres hånd.

Forsøget på at klippe deres kløer var at forhindre skandalen omkring Energoatom i at komme ud. Vennekredsen havde groft misbrugt alle energiaftaler: En milliard var forsvundet.</p

Skandalen er næsten som en film: I centrum står oligarken Timur Mindich. Da Energoatom-skandalen brød ud, lykkedes det ham at flygte ud af landet i en taxa. Han vidste sikkert, hvem han skulle bestikke for at slippe væk.

Indien har Bollywood, man kunne også lave film om russiske og vestlige oligarker med deres fodboldhold, yachter og imperier. For det er det, der kendetegner dem: en umættelig appetit på penge, “Midas-effekten”.

Trump har opnået loyalitet fra amerikanske tech-titaner, som ønsker at være på det vindende hold. Men i Europa kommer de tættere og tættere på deres ukrainske partnere. Og det har sin pris.

Aftenposten vovede tirsdag at sætte korruptionen omkring Zelenskyj på forsiden. Per Andre Johansen vovede at hænge klokken på katten:

“Nogle mennesker sidder bare fast,” sagde en begejstret statsminister Jonas Gahr Støre, da han ankom til Intercontinental Hotel i Kiev efter et hemmeligt besøg. Støre var imponeret af drone- og missilproducenten Fire Point og dennes CEO Iryna Terek.

“Hun leder en virksomhed, der producerer droner, droneteknologi og luftforsvarsteknologi, som helt klart er vigtige potentielle partnere for norske virksomheder, men også for Norge i vores egen forsvarsplanlægning,” sagde Støre. Virksomheden har også samarbejde med den norske forsvarsindustri.

Nu er virksomheden havnet i centrum af den største korruptionsskandale i Ukraine. Årsagen er nye lækager af aflyttede samtaler i det angiveligt korrupte netværk af venner omkring præsident Volodymyr Zelenskyi.

.

Nu hvor denne korruption har været igennem flere runder, er vi tilbage ved udgangspunktet: Zelenskyj og hans kreds.</p

Det må have været ekstremt svært for Aftenposten at hænge både gulddrengen fra Kiev og statsministeren ud. Men de gjorde det. Kudos for det:

Sidste sommer blev det kendt, at antikorruptionsagenturet Nabu havde formået at placere skjulte mikrofoner i Zelenskyjs gamle ven og forretningspartner Timur Mindichs luksuslejlighed, hvor Zelenskyj fejrede sin fødselsdag. Operationen blev døbt “Midas”.

Fire tidligere ministre og en række ledende medarbejdere er blevet sigtet. Ifølge Nabu-tiltalen var de en del af en kriminel organisation, som stjal og hvidvaskede penge fra energisektoren i et kontor i centrum af Kiev under krigen.

“Det er meget tungt at bære en taske med 1,6 millioner dollars,” klagede gruppens revisor. Han blev fotograferet, mens han bar sække og poser med kontanter til Zelenskyjs korruptionsanklagede venner.

Mindich flygtede til Israel kort før sin anholdelse, men revisoren blev fanget.

Mindich flygtede til Israel kort før sin anholdelse, men revisoren blev fanget.

</blockquote

Mindich udnyttede den jødiske ret til at vende tilbage. Det faktum, at den også dækker kriminelle, er meget dårlig reklame for Israel, som ikke udleverer til andre lande. Kriminelle har således immunitet, hvis det lykkes dem at komme dertil.

Skandalen er navngivet “Midas” efter kongen i den græske legende, som fik opfyldt ønsket om, at alt, hvad han rørte ved, ville blive til guld.

Navnet henviser sandsynligvis til et toilet i Mindichs lejlighed, som var lavet af rent guld. Det var her, Mindich og hans venner festede. Det er klart, at denne form for ekstravagant symbolik markerer en kultur, der lyder meget dårligt i en krig, især hvis pengene kommer fra udenlandske donorer. Støre må føle sig utilpas. Mens ukrainske soldater dør ved fronten, lever kliken i Kiev højt på stjålne penge fra naive donorer som Norge. Det er ikke hans egne penge, Støre giver væk.

Det særlige ved forsøget på at klippe kløerne i NABU og SAPO sidste år var netop den frækhed, som fik selv Ursula von der Leyen til at sige, at nok var nok.

Nu er det Danmark og Norge, der er i gang.

Nu er Danmark og Norge direkte involveret: Mindich instruerer forsvarsminister Rustem Umerov. Umerov ligner en skurk, og er en. Han er nu leder af det nationale sikkerhedsråd. Mindich beordrer Umerov og taler om Fire Point som “vores”.

Det er ikke underligt, at ukrainerne elsker nordmænd og danskere.

Støre har bevilget 12 milliarder kroner til det ukrainske droneprogram. Forsvarsministrene Sandvik, Barth Eide og Støre har understreget, at Ukraine nu giver det norske forsvar en fordel: “Vi lærer af dem, og det sker gennem våbenproduktion herhjemme. Men lærer vi også noget om korruption?

Vi har en efterretningstjeneste herhjemme. Holder den ikke øje med korruptionen i Ukraine, hvor Norge bidrager med 85 milliarder kroner i år? Eller er de blinde for det? Er pengestrømmen så stram, at korruption behandles som en pølse ved slagtning? Sådan kunne det godt se ud.

Mange har påpeget, at krigen i Ukraine er en gigantisk hvidvaskningsoperation.

Det startede med krigene i Irak og Afghanistan. Pengebeløbene var så store, at det næppe blev bemærket, hvis man stjal fra lasten. Til sidst fandt pengene vej tilbage til Washington, hvor der blev bygget mange fine villaer i løbet af tyve års krig.

Luksusvillaer er også blevet bygget i Kiev. De kaldes “Dynastiet” og ligger på rad og række. Den fjerde er reserveret til Vovo, som betragtes som et kælenavn for Volodomyr. Disse bygninger passer ikke ind i billedet af en premierminister, som ofrer alt for sit land.

«Dynasti»: Et hus til Timur Mindich, som kaldes Zelenskyjs gamle ven, et til vicepremierministeren, som er anklaget for korruption, et til Andrei Yermak, som Zelenskyj blev tvunget til at fyre, og et til «Vova». Foto: Telegram / Den ukrainske oppositionspolitiker Yaroslav Zheleznyak

Disse villaer er i samme boldgade som den oligark, Biden-familien samarbejdede med; Mykola Zloshevsky ejede gasselskabet Burisma. For at få politisk opbakning gav han Hunter Biden en plads i bestyrelsen til 80.000 dollars om måneden. Hunter var dyr i drift. Zloshevsky sagde, at Hunter var så dum, at hans hund ville have gjort et bedre stykke arbejde.

Da den ukrainske statsadvokat ville undersøge Burisma, truede Joe Biden præsident Poroshenko med at fyre ham, ellers ville Ukraine miste en milliard dollars i støtte. Biden var tåbelig nok til at prale af korruptionen på et møde i Council of Foreign Relations i 2020. Det er kun seks år siden. Biden ligger på bunden af historiens hav som en moderne udgave af “The Godfather”. Demokraterne opdigtede senere en historie om, at det var Trump, der havde truet Zelenskyj med at annullere en lånegaranti på en milliard dollars. Det førte til den første rigsretssag mod Trump. Diplomater stod i kø for at forsøge at fange Trump i et net af korruption, som de selv var en del af.

Norske medier dækkede aldrig, endsige anerkendte, at det var Demokraterne, som gjorde alt det, de beskyldte Trump for. Det var derfor, de kunne være så kreative og suggestive med deres beskyldninger. De havde selv lavet dem.

I Ukraine kom Demokraterne til bordet. Til en blomstrende korruption. De kunne gøre forretninger. Spørgsmålet er, om norsk politik og erhvervsliv også har udviklet en så moden korruptionskultur, at den ene hånd vasker den anden. Epstein-skandalen er en advarsel om, hvad der har bygget sig op over tid.

Bistandsbudgettet er på næsten 60 milliarder norske kroner. Flere, som f.eks. undervisningsminister Sigrun Aasland, er indirekte involveret i en stråmandskultur gennem deres mænd. De er insidere, som ved, hvordan man får projektstøtte uden konkurrence. Stortingets juridiske chefrådgiver, Njål Høstmælingen, gjorde det samme. For ikke at tale om Grete Faremo, som efter at være blevet tvunget til at forlade UNOPS fik til opgave at passe på de hemmelige tjenester i EOS-udvalget.

Det hele er Ukraine.

Sandvik vil forhindre Epstein-kommissionen i at få adgang til e-tjenester

Grete Faremo hædret efter at have kostet de norske skatteydere 1,3 milliarder kroner

120.000 kroner for en uge i Terjes og Monas paradis – eller gratis?