Niall Ferguson leverede for nylig denne observation fra Davos: “I have never before seen a single individual so completely dominate this vast bazaar of the powerful, the wealthy, the famous, and the self-important.”

Manden, der dominerede, var Donald Trump. De dominerede var europæerne. Den observation står jo i grel modsætning til den fejring af ”sejren” over Trump, man kunne læse på sociale medier, hvor der med løs hånd blev uddelt TACO-memes. Trump Always Chickens Out. Pios chefredaktør Niels Jespersen mente, at Trump kun bøjede af, fordi han mødte modstand i form af de soldater, NATO sendte til Grønland, og som Niels Jespersen fantaserede om skulle i ildkamp med amerikanerne.

Det værste er, at krisen med Trump fremkalder de reaktioner, der cementerer Europas problemer. Selvovervurdering og yderligere opbakning til alt det – EU-eliten og partier som Moderaterne – der har skabt den europæiske krise.

Fergusons diagnose: Europa forstår ingenting

Ifølge Ferguson bluffede Trump lige fra starten. Det spil er helt almindeligt. Analyser af Trumps opslag på Truth Social viser, at han kun gennemfører cirka halvdelen af sine trusler. Det er bevidst taktik, ikke svaghed.

Hvorfor? Mens europæerne var optaget af Grønland, forberedte Trump-administrationen det virkelige slag, ifølge Ferguson: Hangarskibet USS Abraham Lincoln sejlede mod Den Persiske Golf for at udføre mulige angreb mod Iran. Samtidig fløj præsidentens udsendinge til Moskva og videre til Abu Dhabi for drøftelser mellem USA, Rusland og Ukraine.

Grønland var altså en afledningsmanøvre. Europa ville have krævet de-eskalering over for Iran og blandet sig i Ukraine-forhandlingerne. Så Trump gav dem noget andet at tænke på. Og de bed på krogen.

Det er en dristig tese. Om den er rigtig, ved jeg ikke. Men mit anliggende her er et andet.

Er europæerne virkelig principfaste?

Lad mig vende tilbage til selvovervurderingen og den revitaliserede opbakning til EU-eliten, problemets kerne.

Selv Liberal Alliances Ole Birk Olesen hylder nu EU for at være “principfast” og for at “kende sig selv”. Men ingen af delene holder.

Sjovt nok kom den kritik på Davos fra Zelensky. Han klagede over, at Europa vakler, når det gælder ukrainske liv. “Alle vendte opmærksomheden mod Grønland,” konstaterede Zelensky bittert. Europa forsvarede NATO-alliancen, men tav om Ukraine. Og det har han jo ret i. Store principper, ingen handling.

Kender Europa sig selv?

Da vicepræsident J.D. Vance kritiserede EU sidste år, græd den højtstående tyske embedsmænd Christoph Heusgen. Samme Heusgen var minister under Angela Merkels “wir schaffen das” – den åbning af grænserne for islamisk masseindvandring, der ændrede Europa for altid. En anden kritiker af den amerikanske indblanding var Nathalie Tocci, medarbejder hos daværende EU-udenrigschef Federica Mogherini, der udtalte: “Politisk islam bør være en del af fremtidens billede.”

Det er den elite, der nu hævder at kende Europa. Virkeligheden er, at de ødelægger Europa.

Selvkritik – men følger der handling?

Hvor mange gange mere skal vi høre, at EU har fået et “wake up call”? Den tyske kansler Merz indrømmede i Davos, at Europa har taget fuldstændig fejl om vækst, energi og forsvar. Det er da en begyndelse. Men følger handling efter erkendelse? Historien tyder på nej.

Den britiske commentator Konstantin Kisin var her lige så spydig som Ferguson:

“Davos is basically all the people who have created the problems, denied their existence and then called us names for pointing them out… explaining what the problems are and how we desperately need to fix them.”

«Davos består i hovedsak av alle de som har skapt problemene, benektet at de eksisterer og deretter kalt oss stygge ting for å påpeke dem… forklare hva problemene er og hvorfor vi så desperat trenger å løse dem.»

Ja, ødelæg Europa gennem masseindvandring. Skyd på de ”nationalkonservative”. Omfordel migranterne i stedet for at udvise dem og straf lande som Ungarn, der nægter at fastholde det destruktive spil. Censurer kritikerne. Sig, at du vil gøre noget ved problemerne, men undlad at gøre det.

Er der noget at sige til, at mange har mistet tillid til den europæiske elite?

Farlige reaktioner på krisen

Trump kommer igen med et chok. Men i stedet for at reagere selvkritisk og genopbygge Europa, ser vi desværre tre reaktioner: Selvovervurdering, forargelse og en styrkelse af den elite, som er roden til Europas krise.

Ikke bare kommentatorerne, men vælgerne bakker nu endnu mere op om EU-eliten. Og et folketingsvalg i Danmark nu ville føre til, at Moderaterne endnu en gang kommer i regering med Socialdemokratiet. Altså mere indvandring, mere koranlov.

Selv borgerlige mennesker forsvarer nu et EU, der intet har med konservatisme eller klassisk liberalisme at gøre. Det er svært at acceptere, at de lader sig skræmme af amerikanerne til at give køb på klassisk europæisk kultur. Det er nok, at Enhedslistens Pelle Dragsted og islamogauchisterne gør det.

Vi har ikke tid til at lyve for os selv længere. Hvis vi ikke erkender krisen korrekt, kan vi ikke overvinde den.

Af Kasper Støvring, ph.d., forfatter