Der er dumhed, og så er der strategisk blindhed af episke proportioner. Danmarks statsminister Mette Frederiksen har netop kvalificeret sig til verdensmesterskabet i sidstnævnte.

Da Donald Trump luftede ideen om at købe Grønland, eller i det mindste indgå en omfattende aftale om øen, valgte Frederiksen at reagere med hån og arrogance. Hun kaldte det »absurd«.

Det eneste, der er absurd her, er, at et statsoverhoved frivilligt nægter at sikre nationens økonomi i den nærmeste fremtid, bare for at score billige point hos den kulturelle elite i Europa.

Følelser betaler ikke regninger

Donald Trump er forretningsmand. Han tænker i værdier, ressourcer og strategisk positionering. Han kiggede på kortet og så det indlysende. Grønland er nøglen til Arktis, og under isen ligger enorme forekomster af sjældne jordarters metaller, som verden skriger efter. Kina ved det. Rusland ved det. Og Trump ved det.

I stedet for at sætte sig til forhandlingsbordet som en moden statsmand valgte Frederiksen at spille det fornærmede kort. Det var en gylden mulighed for at indgå århundredets aftale.

Forestil dig, hvad Danmark kunne have opnået.

Hun kunne have sagt: »Okay, Donald. Vi forstår, at USA har brug for kontrol over Grønland af sikkerhedsmæssige årsager. Lad os tale forretning.«

Danmark kunne have sikret sig en fast procentdel af overskuddet fra al fremtidig ressourceudnyttelse. Vi taler om potentielle indtægter, der kunne have finansieret den danske velfærdsstat i generationer. Vores oliefond ville blegne i sammenligning med det, danskerne kunne have opbygget, hvis de bare havde haft en leder, der forstod realpolitik frem for moralisme.

USA tager, hvad det vil have

Nu er Danmark i en knibe. Mette Frederiksen troede, hun kunne sætte en stopper for planerne ved at kalde dem absurde. Det viser en total manglende forståelse for, hvordan verden fungerer, når supermagterne gør deres træk.

USA vil ikke tillade Kina at få fodfæste i Grønland. Det vil ikke ske. Når Frederiksen nægter at samarbejde om en kommerciel aftale, tvinger hun simpelthen amerikanerne til at tage det, de har brug for, med andre midler.

Resultatet vil være, at USA udvider Thule-basen, øger sin militære tilstedeværelse og udvinder de ressourcer, det har brug for, men uden at Danmark får en øre til gengæld. Hvorfor skulle Trump betale for noget, han kan få gennem sikkerhedspolitisk pres?

Efterladt med barnet

Mette Frederiksen havde chancen for at gøre Danmark til en strategisk vinder. I stedet valgte hun at være »moralsk overlegen«. Det er en luksus, som små nationer ikke har råd til, når de har med en supermagt at gøre.

Nu står hun tilbage med regningen. Trump vil sikre amerikanske interesser uanset hvad, og danskerne vil blive stående på sidelinjen uden indflydelse og uden indtægter.

Det kaldes at male sig selv ind i et hjørne. Mens Trump spillede skak, spillede Frederiksen ludo. Og hun tabte spektakulært. Det er næsten tragikomisk, at man kan ofre nationens fremtidige velstand bare for at undgå at blive forbundet med Donald Trump.

Historiebøgerne vil ikke være venlige over for denne form for dumhed.